EN BIL-FRI FAMILIE

En af drengenes første ture i vores nye Babboe E-big

– Indlægget indeholder reklame.

Et spørgsmål om prioriteter

Hverken mind mand eller jeg har kørekort. Det har ikke som sådan været en bevidst beslutning, at vi ikke skulle have det, men ikke desto mindre, så har ingen af os det. Min mand nåede aldrig at få et kørekort i England, førend han flyttede til Danmark, og dét at få et kørekort herovre, har aldrig været en prioritet for ham. Jeg har reelt været studerende fra jeg fyldte 18 år og indtil januar i år, kun afbrudt af et enkelt år på arbejdsmarkedet for en del tid siden. Så for mig har det heller ikke været en (økonomisk) prioritet at få et kørekort.

Jeg havde en forestilling om, at når jeg blev færdig med jurastudiet, SÅ skulle jeg have et kørekort, og vi skulle have en bil. Bevares, vi er da godt klar over, at det ikke er en livsnødvendighed, men med to små børn tænkte vi, at det var noget, der var værd at prioritere. Sådan blev det bare ikke…

Allerede inden jeg blev kandidat, havde jeg nemlig fået ansættelse som jurist – i København. I indre by. Vi blev hurtige enige om, at det slet ikke kunne betale sig for mig at skulle køre derind i bil, og at jeg derfor skulle fortsætte med at pendle med tog, hvilket jeg i øvrigt havde gjort mange år i forvejen til og fra studie og studiejob i København.

Herefter kom spørgsmålet så, om det så alligevel var nødvendigt, at jeg skulle have et kørekort NU? Det er som bekendt ikke småpenge, man smider efter sådan et kort i dag. Og efter virkelig mange år på SU, blev vi derfor også hurtigt enige om, at vi havde andre ønsker end at prioritere et kørekort, når vi alligevel foreløbig ikke skulle have bil.

Da Elliot blev født i 2015, fik vi en barnevogn. Senere en klapvogn. Da Charlie kom til i 2016, fik vi en søskendevogn. Vi har altid boet i byen eller tæt på, så vi fragtede simpelthen bare drengene frem og tilbage til alt i klapvogn – familiebesøg, ture, vuggestue og børnehave. Ja, det var til tider vådt og koldt. Men vi supplerede med offentlig transport, og jeg har i øvrigt altid tænkt, at det var lidt ligesom, det er med en opvaskemaskine – har man aldrig haft en, så har man ikke så meget i mod at vaske op i hånden.

Vi måtte dog sande efter vinteren i år, at det begyndte at blive lidt tungt at køre to drenge på 2 og 3 rundt i en søskendevogn, og at det jo egentlig også tog ret lang tid for at komme nogen steder. Samtidig begyndte vi at blive lidt trætte af, at meget skulle times efter bybusserne. Men eftersom vi allerede havde besluttet, at vi skulle udskyde både kørekort og bil nogle år endnu, hvad skulle vi så gøre? For os blev svaret en ladcykel – selvfølgelig på el.

Mig og Elliot på vej ned i byen efter lørdagsblomster

Ladcykel-junglen

Efter beslutningen om en ladcykel var taget, stod vi “kun” tilbage med den opgave at finde den rette, og tro mig – det var faktisk ikke særligt nemt. Der er nemlig rigtig meget, man skal tage stilling til, når man skal købe en ladcykel, og der er virkelig mange modeller på markedet og ikke mindst mange forskellige erfaringer fra folk heromkring.

Et godt sted at starte (fandt vi ud af), var om den skulle være med eller uden el. Det var en ret nem beslutning for os, eftersom vi ikke har bil, og vi bor i en ok bakket by.

Herefter kom spørgsmålet om, hvor stor den skulle være, og hvad den skulle kunne. Vi blev ret hurtigt enige om, at vi prioriterede en stor ladcykel. Både så den kunne vokse med drengene, men også så vi kunne bruge den til en masse andre ting – dagligvareindkøb, byggemarked, planter osv.

Fordi vi er nogle forsigtige typer og heller ikke bor i Københavns crazy cykelkaos, så prioriterede vi heller ikke, at cyklen skulle kunne tilte mv., hvilket er nogle funktioner, der normalt koster en smule mere.

Det førte os videre til det næste spørgsmål – nemlig prisen. Hvor meget skulle vi ofre på vores ladcykel? Ved at Google fandt vi ud af, at man kan få ladcykler med el fra ca. 10.000 kr. til + 30.000 kr. Hvorfor var der så stort et spænd? Vi var ret meget i vildrede på dette tidspunkt. Derfor meldte vi os ind i en Facebook-gruppe for ladcykel-entusiaster, og her var meldingen rimelig klar – pris og kvalitet hænger i den grad sammen, når det kommer til ladcykler.

Vores valg

Efter at have læst rigtig mange indlæg på Facebook med folks erfaringer, guides til ladcykler, test af ladcykler og efter at have spurgt rundt hos familie og venner, som allerede var ejere af ladcykler, stod Babboe tilbage som det mest anbefalede mærke, der samtidig passede til vores overvejelser om behov og budget.

De anbefalinger, som vi modtog, lød bl.a. på, at Babboe var fin kvalitet til en fornuftig pris, at de havde en god service, og at deres cykler kunne serviceres ved stort set alle cykelhandlere. Det er nemlig en vigtig ting at have med i sine overvejelser, altså om man kan få lokale serviceeftersyn, og om det er nemt at få reservedele til sin ladcykel.

Efter en god vejledning fra Babboe selv, endte valget på deres E-big model. Det er ikke deres allerstørste model, men den passede perfekt til vores tanker om at kunne rumme børn, indkøb , en klapvogn osv. Jeg var i øvrigt også ret begejstret for det fine lidt retro-agtige look, som cyklen har.

Søndagsudflugt til Strandparken

Tre måneder senere

Nu har vi snart haft vores Babboe i 3 måneder. Og kan man så finde følelsen af “bil-frihed” i en ladcykel med el? Svaret er JA for vores vedkommende. Livet som bil-fri familie er blevet meget nemmere de sidste 3 måneder.

For det første er vores aflevering og hentning af drengene i vuggestue og børnehave blevet mere end halveret tidsmæssigt. Hvor vi før gik i klapvogn med dem, og det tog ca. 15-20 minutter at komme til børnehave og det samme hjem igen, tager det nu ca. 7-8 minutter at cykle. Ja, min mand og jeg bliver stadig våde, når det regner, men altså, det er bare ikke et så stort et problem, da det kan imødegås med fornuftig påklædning.

For det andet oplever vi en spontan grad af frihed, som vi ikke havde før. Dét at cykle ud i nærmeste byggemarked, som før ville have taget en krig med klapvogn eller bus, tager nu 15 minutter, og derfor er det ikke længere uhørt, at vi på en fridag nu får ordnet mange flere projekter i huset og haven end før, hvor det hele helst skulle være planlagt i forvejen.

Den frihed kommer også til udtryk på mange andre måder. F.eks. når jeg
er alene med drengene hver anden weekend, når min mand arbejder, er det blevet så meget nemmere for mig at tage på tur med drengene til skoven, stranden mv. eller ned for at besøge mormor eller venner. Bare ud i cyklen og afsted, og hjem igen når det passer os. Jeg tænker, at det må være lidt sådan det føles at have en bil?

Vi har i de 3 måneder, vi har haft vores Babboe, ikke haft en finger at sætte på den. Den har kørt upåklageligt og bestod sit 2-måneders serviceeftersyn med glans. Vi har kørt byggematerialer, planter, massere af børn og til og med mormor rundt i den til stor fornøjelse for os alle. Det er helt sikkert, at vi den dag, vi endelig får en bil, beholder vores ladcykel som en slags bil nr. 2.

Og så vil jeg da selvfølgelig også lige slå et slag for miljøet i samme omgang. Selv hvis man har en bil, men går med overvejelser om en bil mere, så vil man skåne miljøet ved at vælge en ladcykel i stedet. Og kan man som os godt undvære en bil, så er en ladcykel det oplagte miljøvenlige alternativ for børnefamilien.

Hvis du har spørgsmål til dét at købe en ladcykel eller specifikke spørgsmål omkring vores Babboe, er du velkommen til at skrive en kommentar her eller sende en DM på Instagram.

Link til vores ladcykel findes lige her.

Kh. Emma Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *