Påskesjov med æg på ingen tid! 🐣

Påskeæg med børnetatoveringer

Dekorative påskeæg med børnetatoveringer

Vi var i Lalandia weekenden over med drengene og vores gode venner, og derfor har vi ikke haft tid til at hverken købe ind til eller lave flotte malede æg, som vi plejer. Skidt pyt ærligt talt, vi har jo hygget på en anden måde!

Indlægget indeholder reklame.

Drengene skulle dog selvfølgelig ikke snydes for en lille æggejagt i haven med dertilhørende lille påskefrokost. Derfor lavede jeg nogle fine påskeæg ved hjælp af tatoveringer fra Ducky Street. Det var super nemt og tog maks. 3 minutter længere end selve kogetiden på æggene.

Fremgangsmåden er følgende:

– Kog hårdkogte æg.

– Klip tatoveringer ud og placér dem på æggene med en våd klud.

– Færdig.

Ud over at gøre sig fint som påskeæg tænker jeg, at de vil være et hit i madpakkerne eller til børnefødselsdagen i vuggestuen med fx cirkus-tatoveringer eller andre yndlingsmotiver.

Jeg bestiller altid drengenes børnetatoveringer fra Ducky Street, dels på grund af deres fine udvalg, dels fordi de holder rigtig godt, samtidig med at de ikke indeholder noget ‘skidt’.

God påske 🌾

Kh. Emma Katrine

Velkommen 🌞

til EMMA KATRINE . 

Som I sikkert har bemærket, så har jeg altid skrevet på engelsk på min Instagram (@emmakatrine.c).

Årsagen til dette har navnlig været, at min mand jo er englænder, og at jeg synes, at hans familie skal have mulighed for at følge med i profilen på lige fod med min familie, da jeg deler en del omkring vores sønner på profilen.

Selvom jeg elsker det engelske sprogs mangfoldighed og finurligheder, så savner jeg at skrive på dansk.

Mens Instagram altid vil være mit primære medie, så savner jeg også at få lov til at skrive nogle længere men stadig overskuelige og relevante indlæg engang imellem, og det synes jeg desværre ikke, at Instagram som platform tilbyder på bedste vis.

Jeg savner også at kunne henvise jer til et allerede publiceret indlæg, f.eks. når I spørger om de samme ting på DM. Jeg svarer altid på alle jeres spørgsmål, og jeg elsker at I stiller dem, men det er lettere at kunne sende et link til et uddybende indlæg, end at jeg skal skrive det samme svar mange gange.

Som nævnt vil Instagram altid være mit primære medie, og derfor skal I ikke forvente at blive spammet med daglige ‘se bloggen’ eller click baits fra min side af.

Bloggen her et supplement til min Instagram – for min skyld og forhåbentlig også for jeres 💛

Jeg håber, at I har lyst til at læse med!

Såfremt I har inputs eller ønsker til specifikke indlæg, så er jeg som altid interesseret i jeres mening.

Kh.

Emma Katrine