En 2-i-1 fødselsberetning

For nogle år siden havde jeg virkelig ikke set mig selv som typen, der kunne finde på at dele en fødselsberetning offentligt, for fødsler for mig er som udgangspunkt et privat anliggende. Men jeg må altså bare indrømme, at jeg i den grad nyder at læse med hos alle andre, som er søde at dele ud af deres oplevelser, og derfor vil jeg alligevel kaste mig ud i at dele mine egne fødsler.

Fødselsberetninger er helt sikkert ikke for alle, men jeg finder dem selv både spændende og fascinerende – det er nemlig helt utroligt fantastisk, hvad kvindekroppen er i stand til at gøre på kun 9 måneder!

Jeg kommer til at dele to fødselsberetninger i det her indlæg, nemlig vedrørende både Elliot og Charlie. Lille* kommer selvfølgelig for sig selv, om end jeg da håber, at den kommer til at ligne de to storebrødres.

Elliot James, 02.01.15

Jeg havde termin med Elliot nytårsaften 2014. Ærligt håbede jeg på, at han enten kom før eller efter termin af den årsag. I ugerne op til termin var jeg utålmodig på den måde, som jeg kun har oplevet som førstegangsmor – jeg ville SÅ gerne have den baby i armene straks, og at nyde den sidste tid i tosomhed var slet ikke en mulighed.

Selve fødslen havde jeg egentlig ikke så mange tanker omkring. Jeg vidste, at min egen mor ikke havde haft hurtige fødsler, så jeg var rimelig indstillet på, at min egen heller ikke ville være sådan. Jeg havde et stort ønske om at komme i noget vand på et tidspunkt under fødslen, men ikke nødvendigvis at føde i vandet. Derudover var mit eneste ønske, at jeg ikke skulle have morfin, da jeg ikke ville have smertelindring, som påvirkede babyen.

Jeg havde absolut ingen tegn på noget som helst, da jeg ramte terminsdagen nytårsaften. Faktisk var graviditeten med Elliot forløbet helt uproblematisk uden for nogen for nævneværdige gener. Der var heller ingen tegn på fødsel dagen efter termin, og derfor gik jeg lidt skuffet og utålmodig i seng på den første aften i det nye år.

Den 2. januar 2015 vågnede jeg kl. lidt efter 5 om morgenen helt overbevist om, at jeg simpelthen havde tisset i sengen. Det viste sig dog rimelig hurtigt, at det var noget helt andet – nemlig sivende fostervand. Jeg havde intet mærket i løbet af natten, og jeg mærkede heller ingenting tidligt den morgen. Jeg vækkede dog stadig min mand, fordi tilstedeværelsen af fostervand selvsagt er et rimelig sikkert tegn på, at fødslen er nært forestående.

Til fødselsforberedelse på sygehuset havde de fortalt os, at en førstegangsfødende typisk var mindst 24 timer om at føde, og at vi derfor ikke behøvede kontakte sygehuset ved de første tegn på fødsel. Autoritetstro og regelret som jeg er, ventede jeg derfor, til jeg faktisk kunne mærke nogle veer, førend jeg kontaktede sygehuset. Det kunne jeg fra omkring kl. 6 om morgenen, om end det egentlig bare føltes som menstruationslignende kramper mere end veer. Derfor ventede jeg også med at kontakte sygehuset til efter kl. 6, fordi jeg tænkte, at rigtige veer burde gøre væsentlig mere ondt.

Da vi ringede til fødegangen, fik vi at vide, at vi skulle ringe igen efter kl. 7.30. Det virkede ikke som om, at de tænkte, at vi havde travlt, selvom “kramperne” egentlig var rimelige regelmæssige på det tidspunkt, men dog ikke uudholdelige smertemæssigt.

Efter aftale med fødegangen indfandt vi os herefter på sygehuset omkring kl. 8 efter en kort taxatur fra vores gamle lejlighed. På det tidspunkt synes jeg, at veerne bed til, men jeg tænkte forsat, at jeg umuligt kunne være tæt på at være i aktiv fødsel, da jeg jo var førstegangsfødende, og vi ikke var i nærheden af at være de “normale” 24 timer inde i fødselsforløbet.

Vi blev taget godt imod på Holbæk sygehus af en sød jordemor, som gik i gang med en indvendig undersøgelse, efter vi havde talt om, at vandet havde sivet i nogle timer, og at jeg følte, at jeg havde regelmæssige veer. På det tidspunkt var jeg 4 cm. åben, og jeg blev indlagt direkte på fødestue.

Kort tid efter undersøgelsen blev jeg ramt af, hvad bedst kan beskrives som en regulær ve-storm. Jeg gik fra at have nogle ubehagelige menstruationsagtige kramper, til at have enormt smertefulde veer med meget korte pauser imellem. På dette tidspunkt blev jeg tilbudt at komme i vand, hvilket jeg slet ikke kunne overskue, og lattergas, som jeg velvilligt tog i imod, da jeg havde god erfaring med det som smertelindrende middel fra f. eks. tandlægen. Lattergassen hjalp mig over den næste times tid med at holde veerne ud, og ifølge min mand var jeg ligefrem rar at være i nærheden af, fordi jeg mest af alt virkede lidt fjollet og småfuld. Fra jeg blev indlagt havde jeg kun haft lyst til at ligge fladt ned på ryggen, og det ændrede sig på intet tidspunkt undervejs, selvom den søde jordemor foreslog flere andre stillinger.

Omkring kl. 9.40 kunne jeg pludselig ikke holde lattergassen ud længere. Jeg skulle kaste op, også selvom jeg hverken havde spist eller drukket. Efter opkastningen fik jeg en stor trang til at presse, og efter at have konsulteret med jordemoren, som sagde god for det, gik jeg direkte fra lattergas til opkast til en pressefase på ca. 30 minutter, hvorefter Elliot var født kl. 10.13 – kun ca. 5 timer efter, at jeg var vågnet derhjemme med sivende vandafgang.

Han kom straks op til mig, og min mand klippede navlesnoren. Så lå han der, helt lille, krøllet og med det fineste sorte hår. Min mand var i øvrigt en udmærket fødselshjælper under Elliots fødsel, han makkede nemlig hurtigt ret på de små kommandoer, jeg formåede at udstikke under forløbet, f. eks. “hent end bakke NU” (til opkast), og “hold mit ben” (under pressefasen).

Efter fødslen blev vi flyttet til barselsgangen, hvor vi samme dag fik besøg af mine forældre og min bror, da jeg egentlig havde udmærket med energi, og vi alle havde det godt.

Den første nat forløb imidlertid ikke så godt – jeg fik kraftige smerter i blandt andet maven, og blev diagnosticeret med efterfølgende svangerskabsforgiftning, som var svær at smertedække.

Amningen kom heller ikke op og køre ordentligt, da der ingen mælk kom de første par dage. Stakkels Elliot var super sulten, og de mange forskellige sygeplejersker, som tilså os i løbet af natten, havde alle forskellige holdninger til, om det var forsvarligt i forhold til amningen, at give ham lidt MME. Først da en lidt ældre og mere garvet sygeplejerske besøgte os tidligt om morgenen, fik han lidt erstatning, fordi hun synes, at det var synd for både ham og mig, at han ikke havde fået noget at spise. Han sov så godt efter de få dråber, og selv den dag i dag, kan jeg blive lidt ked af, at jeg lyttede til alle de forudgående, der frarådede mig at give ham lidt MME – han havde jo tydeligvis brug for det.

Efter tre dages indlæggelse blev vi endelig udskrevet, da mine tal så ok ud igen. Jeg var rigtig glad for at være på barselsgangen den første nat, men de to efterfølgende nætter savnede jeg vores hjem. Det var en fantastisk oplevelse at få lov til at tage Elliot med hjem for første gang, og selvom amningen aldrig rigtig blev, som jeg havde ønsket, så havde vi så absolut en sund, glad og underskøn baby.

Charlie William, 16.07.16

Med Charlie havde jeg termin den 20. juli 2016. Graviditeten med ham var på flere måder anerledes end med Elliot. Dels var Charlie en ganske uventet men behagelig overraskelse, dels havde jeg flere gener – blandt andet kvalme og bækkenløsning.

Særligt på grund af min bækkenløsning – og det var faktum, at jeg allerede havde en “baby” (Elliot var kun ca. 1,5 år, da Charlie blev født) – var jeg om muligt endnu mere utålmodig hen mod slutningen af graviditeten med Charlie, end jeg var med Elliot.

Jeg havde som med Elliot ikke de store ønsker til fødslen – jeg ville bare gerne have lattergas igen. I før-fødselsforløbet med Charlie ville tilfældighederne, at jeg stort set så en ny jordemor, hver gang jeg var til konsultation. Sygdom, sommerferie mv. var begrundelserne. Det generede mig dog ikke – jeg synes, at de alle sammen var søde og kompetente. Til en af de sidste konsultationer blev jeg instrueret i, at vi ikke skulle vente med at ringe til fødegangen, når min fødsel med Charlie gik i gang henset til det hurtige fødselsforløb med Elliot. Jeg fik også at vide, at hun ville skrive det i min journal, så sygehuset vidste besked.

I starten af juli måned tog vi en uge i sommerhus med min familie. Fra vi kom til vi tog hjem, lavede jeg hovedsageligt to ting – jeg sov og gik på toilettet i ét væk. I en hel uge. Elliot sov gode lure dengang, så udover at jeg gik i seng med ham ca. kl. 20 hver aften, så sov vi også lige 2-3 timer midt på dagen sammen. Lige lidt hjalp det dog – jeg var helt vildt træt hele tiden. Midt i sommerhusopholdet var vi faktisk en tur forbi fødegangen i Holbæk, fordi jeg oplevede det så fremmed og unaturligt at være så træt og mat. Charlie havde det heldigvis rigtig godt inde i maven, så vi blev selvfølgelig udskrevet igen med det samme efter undersøgelsen.

Min træthed fortsatte ind i den anden uge af juli, efter vi var kommet hjem. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at den baby virkelig ikke kunne skynde sig nok med at komme ud, men jeg havde dog også et lille ønske om, at han først kom efter den 16. juli, hvor vi skulle have lavet noget håndværksmæssigt ude i vores køkken.

Som tingene altid går med børn, så ville skæbnen det selvfølgelig, at jeg tidligt om morgenen den 16. juli omkring kl. 4 vågnede med en underlig murren i maven og underlivet. Jeg vækkede min mand, som mente, at det bare måtte være luft, men min fornemmelse fortalte mig noget andet, selvom Elliots fødsel ikke var startet på samme måde. Jeg havde dog ikke ondt, så jeg lagde mig til at sove igen. Omkring kl. 6-7 vågnede jeg igen, denne gang med de samme menstruationslignende kramper, som jeg havde haft efter vandafgang med Elliot. Fordi det hele netop var gået så stærkt med Elliot, ringede vi til fødegangen, som dog ikke ville se os, blandt andet fordi jeg ikke havde haft vandafgang. Vi blev bedt om at afvente, og henvende os på ny, hvis der kom reelle veer, eller der skete vandafgang.

Omkring kl. 8 om morgenen var jeg ikke længere i tvivl om, at det altså var fødslen, der var i gang, selvom jeg stadig kun havde menstruationslignende kramper, der dog var regelmæssige. Jeg ringede derfor til fødegangen igen og insisterede på at blive tilset, og jeg henviste i den forbindelse til, at jeg havde fået at vide af en jordemor, at jeg skulle tilses tidligt grundet en meget hurtig første fødsel. Vi fik at vide, at vi gerne måtte komme, men at de havde travlt. Det var ok med os, for det eneste som egentlig betød noget var, at vi var det rigtige sted, hvis tingene pludselig gik meget stærkt.

Vi fik min lillebror til at komme over for at passe Elliot, pakkede os sammen og gik på gåben op til sygehuset, da det kun var en tur på små 15 minutter, og vi tænkte, at det måske kunne sætte gang i lidt mere.

Kl. var ca. 9, da vi ankom, og jeg blev pænt bedt om at vente ude på selve fødegangen på en stol. Der var ingen ledige jordemødre til at foretage en reel undersøgelse af mig, og de synes derfor baseret på den manglende smerteintensitet af mine veer, at vi skulle gå en tur mere. Vi gik derfor en tur hen i den lokale Føtex (som ligger lige ved sygehuset) og spiste lidt morgenmad i deres cafeteria. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg havde veer mens vi sad der, men det var bestemt ikke uudholdeligt. Vi stødte på flere vi kendte, mens vi var i cafeteriaet, og det var en lidt sjov oplevelse at tale med folk: “nå ja, hej, jamen Emma skal sådan set føde, men vi er lige blevet sendt ud på en tur, så nu sidder vi lige lidt her”.

Efter morgenmaden og en gåtur var vi tilbage på fødegangen omkring kl. 11. Her blev jeg igen bedt om at tage plads på en stol ude på gangen – de havde stadig for travlt til at undersøge mig. På dette tidspunkt var jeg begyndt at “lette” lidt fra stolen under de menstruationslignende kramper, som mindede mere og mere om “rigtige” veer. I forbindelse med tilblivelsen af min fødselsberetning har jeg kigget i min fødselsjournal. Til min overraskelse er jeg først registreret med “regelmæssige veer” som værende påbegyndt kl. 11.52. Det er væsentligt senere end min egen oplevelse.

Kl. ca. 11.40 – over 3 timer efter vi ankom – blev jeg tilbudt en seng i et undersøgelsesrum. Vi fik dog at vide, at de regnede med at sende os helt hjem, når de havde lyttet til babys hjerte og foretaget en indvendig undersøgelse, da vandet fortsat ikke var gået. Jeg blev tilkoblet diverse maskiner for at lytte til baby, og jordemoren forlod undersøgelsesrummet.

Efter jordemoren var gået talte min mand og jeg om, at vi hellere måtte få ringet til min bror og sige, at vi ville blive sendt hjem igen. Dét nåede vi imidlertid aldrig, for med et ordentligt smæld (sådan både lød og føltes det) gik mit vand på én gang. I journalen står det angivet som kl. 11.53. Jeg blev simpelthen SÅ forskrækket, og min mand spurtede ud af døren efter jordemoren, som hurtigt kom ind til mig.

Først på dette tidspunkt fik jeg foretaget en indvendig undersøgelse, og jordemoren var nærmest helt febrilsk, da hun konkluderede, at jeg altså var over 4 cm åben, og at hvis jeg skulle have en epidural, så var det altså NU, ellers nåede jeg det ikke. Hun kunne heller ikke garantere, at jeg kunne få lov til at føde på en rigtig fødestue grundet travlhed, så jeg skulle nok indstille mig på at føde i undersøgelsesrummet i en almindelig, blød hospitalsseng. Lige der gik jeg fra at have været virkelig tålmodig og medgørlig til at blive rigtig stram i betrækket og kortfattet – jeg følte virkelig, at jeg ikke var blevet taget seriøst gennem forløbet indtil da, og at det var årsagen til, at vi nu stod i en situation, hvor der var en nærmest panikagtig tilstand omkring min fødsel.

Jeg fortalte roligt men rimelig kontant, at jeg på ingen måde ønskede at føde i et undersøgelsesrum, da jeg fandt den bløde seng ganske ubehagelig, og at mens jeg ikke ønskede en epidural, så var det et stort ønske for mig at få lattergas som ved Elliots fødsel, hvilket man heller ikke kan få i et undersøgelsesrum. Heldigt for mig var der efter lidt ventetid en ledig fødestue. Kl. var på dette tidspunkt omkring 12.50.

Som med Elliot oplevede jeg igen en regulær ve-storm med hyppige og meget smertefulde veer. Sådan en slags veer, hvor man ikke kan være i sin egen krop. Jordemoren støttede mig fysisk hele vejen fra undersøgelsesrummet og hen til fødestuen – min mand var nemlig pludselig væk. Det viste sig så, at han bare lige var poppet ud for at hente kaffe og kiks til sig selv, det var jo også over en time siden, at vi senest havde spist morgenmad i byen (indsæt enormt rullende øjne).

Da jeg kom ind på fødestuen, kunne jeg lige magte at kravle op på den hårde fødebriks og lægge mig på ryggen, og endelig fik jeg noget lattergas. Som med Elliot hjalp den mig over en mindre periode, førend jeg fik følelsen af at miste kontrollen over min egen krop og i øvrigt også skulle kaste op. Jeg kan huske, at jeg kiggede op på uret inde på stuen, som sagde, at kl. var ca. 13. På det tidspunkt følte jeg, at fødslen havde varet en evighed i forhold til Elliots fødsel, selvom jeg reelt kun havde haft meget kraftige veer siden vandafgangen en time tidligere. I mit hoved var det hele dog startet allerede tidligt samme morgen, fordi min fornemmelse der havde fortalt mig, at det var nu.

Efter jeg havde smidt lattergassen, gik der kun kort tid, førend pressetrangen meldte sig på banen. Efter ok fra jordemor kom Charlie til verden kl. 13.17 efter en kort pressefase på ca. 10 minutter. Jeg kan huske, at jeg spurgte, om han havde hår på hovedet, da jordemoren sagde, at man kunne se hovedet. Ligesom med Elliot kom han hurtigt op til mig, og min mand klippede navlestrengen. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at han da var ALT for lille, men det var han ikke. Han var faktisk kun få cm og gram forskellig fra sin storebror. Og havde det fineste sorte, krøllede hår.

Charlie William, 16.07.16, kl. 13.17, 54 cm, 3645 g.

Efter fødslen skulle jeg syes en del, og jeg blev derfor tilbudt lattergas under syningen. Det tog en hel time at sy, så det satte jeg stor pris på. Min mand sad lige ved siden af mig hele tiden og sørgede for, at jeg ikke tabte Charlie i min lille lykkerus af gas.

På grund af mit tidligere forløb med efterfølgende svangerskabsforgiftning blev jeg indlagt på barselsgangen med Charlie. Jeg kan huske, at jeg den eftermiddag mødte en jordemor på barselsgangen, som var helt befippet over at se mig der med en baby allerede – hun kunne slet ikke forstå, at havde været så hurtig, når jeg ikke havde haft kraftigere veer ved ankomst om morgenen.

Heldigvis kom den efterfølgende svangerskabsforgiftning ikke igen, og amningen gik også bedre – der var nemlig mælk fra start. Desværre havde Charlie et alt for kort tungebånd, hvilket først blev opdaget af en sundhedsplejerske, da han var over 2 uger gammel, hvilket var med til at ødelægge amningen endnu engang. Hertil kom også, at jeg med et barn på 1,5 år slet ikke kunne overskue at give amningen den fokus, den krævede. Dét havde jeg det imidlertid slet ikke dårligt over – jeg vidste jo fra Elliot, at flaske var et udmærket alternativ.

Jeg var helt klar til at komme hjem med Charlie på 2. dagen, men også taknemmelig for, at jeg havde haft en overnatning på barselsgangen i ro og fred med kun baby og jeg. Da vi skulle hjem hentede min mand os, og vi gik sammen hjem med Charlie i barnevognen. Derhjemme var Elliot og min bror, og mødet mellem de to små brødre var virkelig særligt. Selvom Elliot var så lille (1,5 år), var han så sød og omsorgsfuld over for Charlie. Sådan som de smadrer løs på hinanden den dag i dag, så varmer det altså lidt at tænke tilbage på deres mindre år, hvor der var lidt mere “ae ae” og lidt mindre “din dumme lortef***”. Men det nok meget typisk søskende.

Elliots første møde med Charlie. Det var virkelig ren kærlighed fra dag 1.

Lille*, XX-XX-21

Hvornår lille* kommer, er der selvfølgelig ingen som ved. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg virkelig ønsker, at baby nr. 3 både kommer lige så hurtigt og tidligt som de to andre, men samtidig har jeg heller ikke lyst til at sætte næsen op efter noget. Jeg har nemlig hørt fra flere, at det tredje barn kan være lidt en joker i forhold til termin og fødselsforløb.

Jeg har termin den 21. maj, som i øvrigt er min mors fødselsdag. Så som det nu engang er med børn, så kommer baby da sikkert der, selvom jeg håber, at h*n kommer lidt før.

På grund af en virkelig slem bækkenløsning den her gang, ser jeg helst, at baby kommer før termin end efter, men på den anden side føler jeg også, at jeg her 3. gang husker bedre at nyde tiden med “kun” to børn – den tid, som ikke kommer igen. Vi får selvfølgelig også en ny og fantastisk tid som en familie på fem efter babys ankomst, men det er jo ingen hemmelighed, at alt er lidt roligere og lidt mere overskueligt med færre børn.

Jeg har – som med Elliot og Charlie – ingen specifikke ønsker til fødslen ud over, at jeg gerne vil have lattergas. Og så har jeg sørget for, at det står meget klart i min journal den her gang, at jeg har haft to meget hurtige fødselsforløb tidligere, så vi forhåbentligt her 3. gang bliver undersøgt væsentligt hurtigere end sidste gang, når vi henvender os efter de første fødselstegn. Det har jeg også (igen) fået at vide af jordemoren, at vi skal – altså henvende os til fødegangen allerede ved første tegn og bede om at blive tilset straks. Der er for mig ingen tvivl om, at fødslen af Charlie kunne have været en endnu bedre oplevelse, hvis jeg var blevet undersøgt på et tidligere tidspunkt, og ikke først 1,5 time inden, han kom til verden, når jeg nu havde henvendt mig flere timer før.

Når det så er sagt, så har jeg i øvrigt ikke en finger at sætte på oplevelsen med at føde på Holbæk Sygehuset. Personalet var alle søde, kompetente og imødekommende. Og jeg er rigtig glad for, at jeg også skal føde der igen.

På Holbæk sygehus er de fødende desuden så privilegerede, at man som udgangspunkt også tilbydes overnatning på barselsgangen, selvom man er flergangsfødende. Jeg er stadig i overvejelsesfasen i forhold til, om jeg gerne vil blive en nat, eller direkte hjem bagefter. Det kommer formentlig til at afhænge af, hvordan fødslen forløber, og på hvilket tidspunkt af døgnet. Under alle omstændigheder vil jeg hvert fald pakke til en enkelt overnatning.

Indtil videre har jeg ikke haft nogen tegn på fødsel, men jeg er også kun i uge 37 på nuværende tidspunkt. Jeg er virkelig, virkelig træt, men det tænker jeg er uundgåeligt så sent i graviditeten og med to rimelig friske børn hjemme på orlov. Uanset hvornår og hvordan lille* melder sin ankomst, så glæder vi os hvert fald utroligt meget alle sammen.

Hvis du nåede helt herned, så må du alligevel synes, at fødselsberetninger er lige så spændende, som jeg gør – tak fordi, du læste med!

Kh. Emma Katrine

De to søde vordende storebrødre.

Renovering af køkken og bad

Indlægget indeholder reklame

2020 var året, hvor vi fik vores første og formentlig største renoveringsdrøm opfyldt, nemlig en gennemrenovering af vores næsten 50 år gamle køkken og omkring 40 år gamle badeværelse. To af de efter sigende dyreste og mest besværlige rum at renovere, men som alligevel gik nogenlunde efter planen for os trods et over 100 år gammelt hus. I dette indlæg vil jeg dele vores tanker om både renoveringsproces og indretning med jer.

Køkkenet – klassisk IKEA med et personligt og farverigt præg

før – upraktisk 70’er køkken

Da vi overtog huset i efteråret 2017 fulgte der et hvidt “snedker-køkken” med fra engang i start 1970’erne. Når jeg skriver “snedker-køkken” i anførselstegn, så er det fordi, at mens det var bygget til selve huset, så var det ikke umiddelbart i en kvalitet materialemæssigt, som ville blive anerkendt som fagligt standard i dag.

Ud over at køkkenelementerne var trætte og slidte, så var køkkenet også dårligt indrettet og ikke på nogen måde udnyttet optimalt pladsmæssigt.

nyt køkken – men hvilket?

Vores ønskescenarie for det nye køkken var, at det skulle være et køkken, som vi design- og funktionsmæssigt ville blive rigtig glade for, men som heller ikke skulle koste på den forkerte side af 100.000 kr. Vi havde faktisk sat et budget på maks. 70-80.000 kr. for alt, og det kan jeg godt afsløre, at vi holdt.

For at kunne holde os inden for budget var diverse designerkøkkener ikke en mulighed, men det havde vi det egentlig helt ok med. Min far arbejder med storkøkkener industrielt, og han er stor fan af kvaliteten af IKEA’s køkkener, som han ofte bruger i sine arbejdsprojekter, hvor det er muligt. Fordelen ved IKEA’s køkkener er – ud over god kvalitet – også, at de kommer i en standardstørrelse, så der rimelig nemt efter f. eks. 10 år kan skiftes låger mv. Vi har blandt andet tænkt på, at hvis vi om 8 år er trætte af de matte hvide låger, så kunne vi da godt finde på at kigge på nogle designer-fronte til køkkenet, f. eks. hos Reform eller A. S. Helsingö.

Da vi ikke umiddelbart var vilde med nogen af de farvede fronter, som de havde hos IKEA, da vi renoverede, valgte vi at gå med en klassisk mat hvid (VEDDINGE). Alle køkkenelementer – inklusive to indbygningsovne (den ene kombi), køleskab, emhætte, vask og kogeplade – endte med at koste os ca. 35.500 kr. Hertil købte vi en opvaskemaskine fra en elektronikvirksomhed, og vi fik foræret knopper til hele køkkenet fra Beslag Online (Sture, børstet messing). Vores flotte armatur i børstet messing fik vi foræret fra Damixa (Silhouet).

efter – et personligt ikeakøkken

Det er formentlig ikke gået nogen forbi, at Instagram har set sin fair share af hvide køkkener med messingdetaljer de seneste par år, og det er jo også bare en enormt fin kombi.

Vi ønskede dog med vores køkken at tilføje en smule mere personlighed og farve, så mens vi valgte at holde det rimelig klassisk og safe i forhold til “metal-valg” og køkkenfarve, så gik vi all in på fliser, køkkenbordplade og vægfarve i køkkenet.

Vores køkkenfliser er fra MosaikHjørnet fra serien ‘Tera’ og i farven ‘Early Morning’. Farven kan formentlig bedst beskrives som en blanding af beige og grå, og alt afhængig af lysindfaldet i rummet og fugen, kan flisen fremstå både lys og mørk i det. Vi havde egentlig besluttet os for, at vi ville have en fuld væg med ‘Tera’-flisen i sildebensmønster, men vi gik væk fra ideen, da vi i stedet besluttede os for at køre to vægge med fliser af praktiske årsager. Sammen med vores murer besluttede vi os for et enkelt og klassisk flisemønster med “stablede” fliser.

Fugen er en meget lys epoxy-fuge, som modsat andre former for fuger er vedligeholdelsesfri og kan tåle f. eks. stænk fra pastasovs uden at blive misfarvet – ergo en rigtig smart fuge til køkken (og bad for den sags skyld). Vi har brugt køkkenet i snart 9 måneder, og fugen fremstår stadig helt som ny.

Henset til vores noget optimistiske køkkenbudget var vi lidt udfordrede på bordpladefronten, men samtidig havde jeg besluttet, at vi ikke skulle gå helt på kompromis med at få en køkkenbordplade, som vi ville blive glade for, og som ville bibringe noget særligt til køkkenet. Jeg kiggede oprindeligt på stenbordplader, da jeg rigtig gerne ville have en marmor-bordplade, og vi kiggede også på muligheden for corian – begge var imidlertid way over budget. Vi overvejede også en linoleums bordplade, men de er heller ikke billige (ca. 2.000 kr. pr. meter), og så er linoleum også et rimelig sart materiale og derfor ikke oplagt til køkken.

Min far kom os derfor til redning med forslag om en laminatbordplade. Til at starte med tænkte jeg bare nej, for jeg forbandt ikke ligefrem laminat med noget lækkert eller eksklusivt (vi kender vel alle de “flotte” laminatbordplader i fake træ eller terrazzo-mønster). Gennem sit arbejde havde min far imidlertid kendskab til Formicas laminat-serie, som blandt andet består af tidløse og smukke farver. Så mange fine farver, at det faktisk var rigtig svært at beslutte sig! Valget faldt i sidste ende på en sart rosa (‘Just Rose’) med et messing kantbånd (også laminat, men føles som og ligner fuldstændig børstet messing).

Min far var sød at hjælpe os med at bestille og skære bordpladen til, og derfor kunne vi holde prisen på bordpladen nede, men typisk koster en lignende bordplade ca. 1.000 kr. pr. meter – det er dog uden opmåling, udskæring, beslag, montering og kantbånd.

Vi er indtil videre fuldt tilfredse med kvaliteten af bordpladen, som i øvrigt er stort set vedligeholdelsesfri.

Små detaljer gør en stor forskel

Ud over valget af anerledes knopper, fliser og bordplade valgte vi også at male hele køkkenet – inklusive loft – i en varm og indbydende “peachy beige” farve, nemlig Morning Dust fra Røverkøb. Det har givet en fin ro til det ellers meget hvide og kliniske IKEA-køkken.

Vi valgte også at male køkkengulvet med træmaling fra Røverkøb i hvidt, fordi vi var trætte af at det gamle rå trægulv sugede alt til sig. Et hvidmalet gulv giver selvfølgelig en anden slags udfordring (man kan se alt med det samme), men til gengæld er det meget lettere og hurtigere at rengøre. Vi overvejer, om gulvet skal males en anden farve en hvid, når det på et tidspunkt skal have en lille opfrisker, for at bringe endnu mere farve ind i køkkenet.

Vi gik desuden ikke på kompromis med de mindre indretningsmæssige detaljer i køkkenet, for det kunne vi godt tillade os, eftersom vi havde sparet så meget på selve køkkenet. Derfor købte vi uden at blinke både en Stringpocket-reol (i farven blush) samt en Le Klint-lampe (Frugtlygten) for at fuldende indretningen af køkkenet, og det har vi ikke fortrudt. Særligt den lille reol, hvor mit yndlingskeramik og glas står fremme, bidrager med noget personlighed til køkkenet.

De øvrige udgiftsposter

Lidt hurtig hovedregning afslører, at vi efter indkøb af selve køkkenet, hvidevarer mv. selvsagt ikke havde brugt hele vores budget. Der er dog også andre udgifter forbundet med at renovere køkken, f. eks. udgiften til elektriker, VVS’er mv.

Det giver ikke nogen mening at fortælle om, hvad vi har brugt på de enkelte håndværksmæssige poster, for det vil altid komme an på den konkrete opgave. Jeg kan dog klart anbefale, at man kontakter flere håndværkere med en god projektbeskrivelse for at få indhentet flere tilbud på samme arbejde.

Vi har også klaret en stor portion arbejde selv i forbindelse med køkkenet, f. eks. samling af køkkenet og montering, ligesom vi også selv udførte nedrivningen og malerarbejde. Det har vi selvsagt sparet en del på, ligesom vi også har sparet noget på vores budget ved at få foræret nogle af de nye produkter i gave (her skal man dog ikke glemme, at der stadig skal afregnes til SKAT),

Vi er bestemt ikke særlig handy, men vi gik rimelig praktisk til værks med de ting, vi tænkte, at vi selv kunne, og det gik også rimelig godt. Google, Youtube og kyndige kammerater er gode kort på hånden, hvis man ønsker at kaste sig ud i at spare nogle penge på gør-det-selv.

Der hvor man selvsagt ikke bør gøre det selv, er ved el-arbejde og VVS, og det afholdt vi os også helt fra.

Ellers kan jeg i øvrigt anbefale, at man indretter sig med et midlertidigt køkken et andet sted i huset under renoveringen. Vi rykkede vores køleskab og mikrobølgeovn ind i spisestuen, og jeg havde inden nedrivningen af køkkenet brugt en dag på at lave en masse færdigretter til fryseren (pizza, lasagne, boller i karry osv.), så navnlig drengene kunne få ordentlig mad under projektet. De voksne levede muligvis mest af toast … Men vigtigst brugte vi meget få penge på take away i perioden, som også blev væsentlig længere end forventet. Jeg havde jo regnet med, at vi kunne færdigrenovere både køkken og bad på 2-3 uger samlet… Men så lærte jeg om tørretider og håndværkertider, og så tog det nærmere 8 uger end 2, førend vi kunne tage køkken og bad i brug igen.

Alt i alt har det været både spændende og lærerigt at renovere køkken selv, men det var også enormt krævende. Det har dog uden tvivl været det hele værd, for jeg glædes stadig dagligt over vores nye køkken.

Mens jeg har skrevet køkkendelen af det her blogindlæg, er det gået op for mig, at jeg ingen billeder har af “den anden ende” af vores køkken, som vender ud mod gangen. Jeg kan dog fortælle, at der til venstre på dette billede er to højskabe, et med indbygget køle- og fryseskab og et med to indbygningsovne samt skuffer. Til højre er der to højskabe, et bredt og et smalt. Det brede indeholder både skuffer og hylder og fungerer som viktualieskab, mens det smalle fungerer som opbevaring til diverse køkkenting samt rengøringsskab med plads til f.eks. støvsuger. Ved at indsætte højskabe i køkkenet har vi helt kunne undvære overskabe, og det gør virkelig en positiv visuel forskel i et rimelig lille køkken, at der ingen overskabe er.

Badeværelset – farverigt med respekt for husets tidsånd

før – kedeligt og halvmørkt 80’er badeværelse

Vores hus er et halvdobbelthus, som oprindeligt – sammen med mange andre helt lignende huse – blev bygget af en velhavende fabriksejer til udlejning til de fabriksansatte. Husene blev opført omkring 1920’erne, og det var før, at man nødvendigvis indrettede sig med toilet inde i huset. Vores huse i grundejerforeningen er derfor indrettet vidt forskelligt med bad- og toilet. I vores hus besluttede man f. eks. i 1980’erne at inddrage en del af pladsen på førstesalen til et badeværelse/toilet på i alt 4 m2.

Og det havde man valgt at gøre – sikkert i tidens ånd – med en mørk, klaustrofobisk opmuret bruseniche med en smuk pizzabue. Selvom indretningsstilen ikke var helt i vores ånd, så fejlede badeværelset imidlertid som sådan ikke noget modsat køkkenet. Det var bygget virkelig solidt i enormt slidstærke materialer, så renoveringen af badeværelset var egentlig mest af æstetiske årsager – men der er jeg jo stærk fortaler for, at man godt kan forsvare en renovering alligevel, for man skal trods alt kigge på det hver eneste dag.

Vi var under selve renoveringen hjulpet meget af, at vi i kælderen har et ekstra toilet og en håndvask. Bad blev ordnet hos venner, på arbejde og i fitness. Hvis man ikke har et ekstra toilet i huset, kan jeg varmt anbefale, at man lejer en toilet/badvogn.

efter – Lyst og farverigt nyt badeværelse

Til renoveringen af vores badeværelse havde vi egentlig kun afsat og lånt omkring 50.000 kr., for vi var meget optimistiske omkring, hvor billigt det kunne gøres. Vi var klart også FOR optimistiske, og vi endte derfor med at bruge formentlig 15.000-20.000 kr. fra egen opsparing på projektet oveni.

Det sparede os en del penge, at vi ikke skulle “rode” med noget VVS, og med det mener jeg f. eks. flytte rundt på rør. Al rørføring var før, som det også er i dag, og det sparer man selvklart penge på. Desuden var al el også i orden i badeværelset, så der var heller ikke nogen særlig stor udgift til elektriker forbundet med projektet.

De største udgiftsposter var derfor murerarbejde, materialer og inventar.

Fordi det eksisterende gulv i badeværelset var i så god og solid stand, valgte vi at få lagt mikrocement ud på gulvet i stedet for at banke det hele op og lægge nye fliser. Dog valgte vi i selve bruseområdet at banke omkring 1 m2 af gulvet op for at sikre, at der ikke var nogen som helst tegn på fugt under brusenichen, og det var der heldigvis ikke. Opbankningen af gulvet gjorde samtidig, at vi kunne få muret et mindre fald ind mod afløbsristen.

Vi valgte at bruge Conteco til hele gulvet, fordi det er det eneste godkendte produkt af sin art til vådrum. Vi fik vores murer til at lægge gulvet, selvom man godt selv kan arbejde med Conteco, hvis man har mod på det, hvilket vi ikke lige havde. Farven er deres ‘Dusty Rose’, som er en smuk, sart rosa. Det smarte ved Contecos farver er, at man selv kan bestemme farveintensiteten, fordi man selv skal blande produktet. Vi har arbejdet med 5 gram farve i vores blanding, og det har givet et lyst udtryk. Hertil valgte vi en glat struktur til gulvet og en mat finish, som har gjort det helt silkeblødt at se på. Mulighederne er altså mange med Conteco, og vi – og vores murer – har fået helt exceptionel god service og vejledning undervejs i hele processen.

De lyseblå fliser på brusevæggen er fra Fliseuniverset (serien ‘Cemento’ i farven ‘Glicine’) og måler 7 x 28 cm. Jeg var meget splittet mellem den fine lyseblå flise fra serien og den tilsvarende enormt fine lyserøde flise fra samme serie, men med lyserødt gulv, var valget alligevel ikke så svært. Too much of a good thing, right? ‘Cemento’ fliserne har det fineste farvespil i hver enkelt fliser, og det giver et virkelig flot og spændende udtryk, når de mange forskellige fliser sættes sammen. Samtidig har de – modsat vores køkkenfliser – en helt mat overflade, så de ikke bliver “for meget”.

Også på badeværelset havde vi overvejet sildeben, men vores murer fik igen (måske han bare hader sildeben?!) talt os fra det mønster, med den begrundelse af det ville blive noget juks med vores skråvæg derude. Jeg kunne godt se hans pointe, og vi gik derfor igen med et mere klassisk flisemønster.

Vi valgte desuden at gå med sort metal i badeværelset som et modspil til alt vores messing i køkkenet. Også her valgte vi produkter fra Damixas ‘Silhouet’-serie. Det skal selvfølgelig overvejes, når man vælger sort metal, om man gerne vil gøre den ekstra rengøringsindsats, der er, i forhold til kalk. Det vil vi dog gerne, og jeg synes, at det sorte spiller rigtig godt sammen med det lyserøde og lyseblå. Det giver noget kant til farverne.

Den mørke, opmurede bruseniche blev byttet ud med en smuk og luftig løsning i glas fra Tarpgaard A/S. Jeg faldt over deres løsninger, da jeg søgte inspiration til små badeværelser på Pinterest, og jeg kunne hurtigt se, at det var dem, man skulle have fat i, hvis man ville have en speciel og lækker løsning. Tarpgaard sendte hurtigt en mand ud for at måle op til vores løsning, og i samråd med os blev der skabt den perfekte løsning til lige netop vores badeværelse, som tog højde for både småt med plads, skråvæg og ønsket om en helt lukket løsning med dør. Det var heller intet problem at få lister og beslag i sort metal, så løsningen matchede resten af badeværelset. Jeg blev næsten fristet til også at bruge messing i badeværelset, da jeg så alle de flotte glasløsninger, som Tarpgaard havde lavet med messingdetaljer, men jeg er nu glad for, at vi holdt fast i det sorte.

Selvom vores badeværelse stadig kun er 4 m2 stort, så har udskiftningen fra opmuret bruseniche til glasløsning virkelig gjort noget positivt for følelsen af rummets størrelse. Det føles både større og lysere, og fordi glas er så tyndt et materiale, har vi også fået mere bruseplads i selve brusenichen, uden at det samtidig har taget mere gulvplads fra den øvrige del af badeværelset.

Da vi flyttede ind i huset i 2017 udskiftede vi straks et gammelt og nedslidt badeværelsesskab + vask med et nyt fra IKEA. Det var der ingen grund til at udskifte under renoveringen, så det genbrugte vi, dog med nye sorte greb fra Beslag Online.

Sidst men ikke mindst valgte vi at få skiftet det “klassiske” gulvtoilet ud med et væghængt toilet. Det havde vi strengt taget ikke behøvet, da det ikke ligesom er pladsbesparende, men det løfter bare badeværelset en smule indretningsmæssigt, at det er væghængt – og så er det nemmere at rengøre omkring toilettet, hilsen drengemoren….

Beslutningen om at renovere et ellers funktionelt badeværelse var lidt spontan og opstod mest af alt, fordi vi alligevel skulle renovere køkken. I dag kan jeg næsten ikke afgøre, om jeg er mest glad for vores nye køkken eller nye badeværelse. Jeg kan bare konstatere, at det har været hver en krone, svedperle og tåre værd, for vi vil jo egentlig gerne blive boende i huset mange år endnu, og så betyder det bare noget, at to af de mest brugte rum er præcis, som man ønsker dem.

Der er god plads til drengenes store badekar i den nye bruseniche, og med en lukket løsning er det endda forsvarligt at lave en lille hjemmespa-oplevelser med ipad på badeværelset engang i mellem. Som regel bliver der også serveret vaffelis i den situation – det er nemlig rimelig genialt at lade børn spise is i badet, så er de nemlig stadig helt rene efterfølgende.

Jeg håber, at indlægget her kan give dig inspiration til selv at komme gennem en renovering af køkken og bad (eller begge dele), og hvis du har spørgsmål, som du ikke kan finde svaret på ovenfor, så er du velkommen til at smide en kommentar.

Kh. Emma Katrine

DIY puslebord

– fint og nemt IKEA-hack med SNIGLAR puslebordet.

Indlægget indeholder reklame

Brugt IKEA Sniglar puslebord med påmonterede trælister og pastelgul maling – ideelt hvor pladsen er trang.

En pladsbesparende løsning

Til Elliot og Charlie havde vi et fint og rummeligt puslebord fra IKEA, som var udformet som en kommode med en pusleplade, der kunne slås op og ned. Det stod inde på deres børneværelse, fra vi flyttede ind i huset i slut 2017, hvor de var henholdsvis næsten 3 år og 1,5 år. Det fungerede fint, men de var også en alder, hvor det ikke længere var nødvendigt at pusle dem om natten.

Da vi fandt ud af, at baby var på vej, gik det hurtigt op for os, at vi ikke kunne fortsætte samme løsning, da baby selvfølgelig skal kunne pusles om natten, samtidig med at drengenes nattesøvn skal forstyrres mindst muligt. Vi solgte derfor puslekommoden og gik i tænkeboks med henblik på at finde en ny (billig) løsning.

Det mest optimale ville selvfølgelig være, hvis vi kunne have puslebord på badeværelset eller i et bryggers, men eftersom vores badeværelse er meget småt (4 m2), og vores “bryggers” er helt nede i kælderen, var det ikke en mulighed for os. Jeg havde samtidig heller ikke noget ønske om at skulle hele vejen ned i stueplan om natten for at pusle baby, og med et småt soveværelse med skråvægge, var den eneste gangbare løsning at udnytte noget af gangarealet på førstesalen uden for badeværelset.

Som det kan ses på billedet, så er pladsen også rimelig trang i gangen, og derfor måtte vi også tænke kreativt for at skabe en hyggelig, rummelig og funktionel pusleplads. Man kan få så mange flotte pusleborde nu, som man ikke kunne, da drengene blev født (f. eks. fra Sebra og CamCam), men de er også bare i en prisklasse, som vi denne gang havde besluttet os for, at vi ikke ville kaste os ud i, i forhold til babyudstyr.

Fordi en pusleplads også er en ret midlertidig installation, ønskede vi ikke at bore huller i væggen i gangen. Det betød også, at alle smarte væghængte løsninger var frasorteret fra start. Det eneste puslebord, som jeg herefter kunne komme i tanke om, at der både var billigt og småt, var IKEA’s klassiske SNIGLAR. Det er dog også et – i min optik – lidt kedeligt puslebord, og den meget åbne plads forneden kan hurtigt få selv et organiseret puslebord til at synes en smule rodet.

IKEA SNIGLAR puslebord i sin originale udformning og farve. Fundet til 100 kr. i den lokale Mødrehjælp.

Inspireret af tidens trends

Efter at have fortalt min mand hvilken løsning, jeg påtænkte, at vi skulle ende ud med, begyndte jeg at lede efter et brugt SNIGLAR puslebord lokalt. Egentlig startede jeg med at søge lokalt, fordi IKEA var lukket på grund af corona, men ret beset er brugt det eneste, som giver mening, særligt når det skal hackes.

Heldigvis ledte jeg ikke længe, førend der dukkede et perfekt puslebord op i den lokale Mødrehjælps-butik til kun 100 kr. Win-win.

For tiden er trælister på vægge og møbler super populære, hvilket også giver en rigtig fin effekt, og så er pastelfarver – som er blandt mine yndlingsfarver – også populære. Inspireret af de to trends fandt jeg hurtigt ud af, at det var sådan, vores puslebord skulle hackes.

Fordi puslebordet skal stå ude i gangen og ikke inde på et børneværelse, ønskede vi at skabe et møbel, som blendede fint ind med den øvrige indretning omkring, herunder de fine sarte rosa og blå nuancer på vores badeværelse. Pastelgul var derfor et oplagt farvevalg, og efter at have set Trine (aka @trinesblend) lave den fineste pastelgule makeover af sit køkken, var jeg ikke i tvivl om, præcis hvilken gul, det skulle være – nemlig Mojave 1B fra Røverkøb.

Jeg startede med at slibe puslebordet ned med fint sandpapir for at få malingen til at hæfte bedre, og efterfølgende vaskede jeg det i vand med lidt opvaskemiddel og lod det tørre.

Listerne er almindelige, flade trælister på omkring 2,7 cm fra et lokalt byggemarked. De kommer selvfølgelig ikke udskåret, så dem skar jeg ud sammen med min veninde Miaamalie i byggemarkedet – til stor fornøjelse for et par kunder, der tydeligt kunne se, at dét havde vi ikke prøvet før! Men det gik, og vi sleb efterfølgende enderne med lidt fint sandpapir for at få dem mere lige og jævne. De kostede lige omkring 250 kr. for alle sammen.

Da puslebordet var tørt, hjalp min far mig med at sømme listerne fast med to små søm og lidt trælim i begge ender. Jeg lavede et mellemrum, som jeg selv synes, var pænt, men det kan man jo selv styre også alt efter hvor brede lister, man vælger.

Herefter malede jeg puslebordet ad to omgange. Malingen er en træmaling fra Røverkøb (Hafnia) i glans 40 i den fineste pastelgule farve. En bøtte med 0.675 ml var rigeligt til puslebordet to gange, og der var formentlig også nok til en tredje gang. Selvom malingen har en høj glans, så har den en flot mat finish. Det er dog vigtigt – særligt med et puslebord – at det kan tørres godt af, og det kan en glans 40 jo tåle. Farven hedder Mojave 1B hos Røverkøb, hvis du føler dig inspireret til at bruge samme farve. Jeg overvejer hvert fald kraftigt at finde en væg i huset, som lige trænger til en gul maling!

Indkøbsliste til SNIGLAR-hack:

  • IKEA SNIGLAR puslebord (find det brugt, der er mange, som sælger).
  • Fint sandpapir.
  • Træmaling, mindst 0,5 L, f. eks. Hafnia i glans 40 fra Røverkøb.
  • Små søm og eventuelt trælim. Sidstnævnte kan formentlig undværes.
  • Trælister i den bredde, du synes er pæn.
Det færdige resultat – jeg er helt vild med den sarte gule farve og det fine look, som listerne giver.

Indretning af puslepladsen

Med et lille puslebord skulle man tænke, at der ikke var plads til de store indretningsmæssige udfoldninger, men det er jeg ikke enig i. Det er klart, at der øverst ikke kan ligge meget andet end en puslepude, men det er også rigeligt i min erfaring.

Det store åbne rum forneden kan rumme rigtig meget, og den gode højde kalder på indretning med forskellige kurve, kasser osv.

Hos os kommer puslebordet til at rumme det mest essentielle, da baby har skab på drengenes værelse, det vil sige vådservietter, bleer, stofbleer, plejeprodukter og lidt nattøj. Og selvfølgelig sutter! Jeg håber så inderligt, med to børn som ikke rigtig gad sut, at baby vil. Bibs har foræret baby de fineste sutter i barselsgave, som allerede ligger klar under puslebordet i den lille kurv. Sutterne kan f. eks. købes hos Parcellet, der har et rigtig godt udvalg fra Bibs.

Jeg håber, at indlægget har givet dig inspiration til at indrette med puslebord på småt med plads, og at du har fået lyst til at kaste dig ud i at forsøge at lave dit eget, personlige puslebord til din baby. Hvis du ønsker et mere lukket men stadig personligt puslebord, kan jeg varmt anbefale dig at lægge vejen forbi Ditte (aka @ditteblog), som på sin blog har lavet en rigtig fin guide til et IKEA puslebordshack baseret på det populære IVAR-skab.

Hvis du har spørgsmål til processen eller andet, så smider du bare en kommentar.

Kh. Emma Katrine

Verdens nemmeste weekendboller

Opskrift koldhævede boller på ingen tid!
Koldhævede boller til weekend og hverdag – sprøde udenpå og luftige og bløde indeni med godt bid.

Hvis der er noget, som ikke er særligt kendetegnende ved mine kanaler, så er det helt sikkert opskrifter og mad – hvis man lige ser bort fra, at jeg flittigt deler blandselv-slik og kageindkøb 🙈

Ikke destomindre er opskriften på mine nemme koldhævede weekendboller rimelig efterspurgt, og det kan jeg godt forstå – de kræver nemlig et minimum af ingredienser, indsats og tid, præcis som jeg godt kan lide.

Jeg plejede at have en opskrift liggende på dem i et highlight i story på Instagram, men opskriften forsvandt i takt med, at jeg delte andre madstories, så nu nedfælder jeg den her på min forsømte blog én gang for alle!

Verdens nemmeste weekendboller kunne iøvrigt lige så godt hedde hverdagsboller – de smager godt alle ugens dage, jeg har bare ikke selv altid overskud til også at bage i hverdagen.

Jeg synes ikke, at bollerne behøver andet end ost og marmelade eller chokolade! Men smør under gør kun spiseoplevelsen endnu bedre.
Ingredienser (ca. 10-12 mellemstørrelses boller)

– 8 dl koldt vand

– 1/2 pakke gær (25 gram)

– 1 lille spsk salt

– 1 spsk honning eller sukker

– 1 spsk olivenolie

– 5 dl havregryn (jeg bruger finvalsede)

– mel efter ønske (jeg er særligt glad italiensk mel og elsker at blande tipo 00 med fx lidt groft mel og durum, men almindeligt hvedemel kan også sagtens bruges)

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, honning og olivenolie. Tilsæt havregrynene og rør rundt.

Rør herefter dit mel i lidt af gangen, indtil din dej er så tyk og sej, at den bliver besværlig at røre sammen med en ske i hånden. Det skal stadig være muligt at røre dejen med ske, da du hverken skal ælte med hænderne eller bruge røremaskine til den her opskrift.

Tildæk dejen med cellofan og stil den i køleskabet natten over. Husk at bruge en tiltrækkelig stor skål – dejen hæver stadig, selvom den kommer i køleskabet!

Når du vil bage dine boller, så forvarmer du blot ovnen til 210 grader varmluft og klatter bollerne ud på bagepapir med en spiseske. Jeg bruger ca. to store spsk dej til en mellemstørrelses bolle.

Bagetiden er ca. 17-23 min ved 210 grader varmluft. Hold øje med bollerne – når de er tilpas gyldne, skal de ud.

Hvis du er i tvivl, om de er færdige, kan du vende en enkelt bolle om og banke på bunden med din finger – lyder bollen hul, er den færdigbagt.

Tips og tricks

– Dejen kan snildt holde sig flere dage i køleskab, så nøjes med at lave det antal boller, du skal bruge på dagen.

– På 4./5. dagen kan dejen godt blive rimelig flad. Den egner sig herefter rigtig godt til at agere pizzabund eller som et hurtigt fladt madbrød med olivenolie, krydderier, soltørrede tomater, eller hvad du finder på.

– Fordi opskriften er så nem og hurtig, så laver jeg altid bollerne til børnefødselsdage sammen med de klassiske fødselsdagsboller. De mætter nemlig rigtig godt i modsætning til de mere klassiske hvedeboller.

– Har du overskud af boller, så opbevares de blot i en frysepose på køkkenbordet. De kan holde sig mindst 2-3 dage på denne måde, og efterhånden som de bliver lidt tørre, kan de ristes i brødrister eller bruges til hjemmelavet toast.

Jeg håber, at du bliver lige så glad for opskriften, som vi er hjemme ved os! Tag mig endelig på Instagram, hvis du laver #verdensnemmesteweekendboller 💞

Nybagte boller og masser af kaffe – bedre start på weekenden findes næppe!

Strik for begyndere

Et indlæg om at lære at strikke baseret på egne erfaringer

Indlægget indeholder reklame og affiliate links.

Jeg er sjældent at finde uden strikketøj i nærheden – det er den ultimative afslapning for mig!

Hvordan lærer man at strikke?

Jeg er efterhånden blevet stillet det spørgsmål rigtig mange gange både på Instagram samt af venner og familie. Det kan virke som et helt uoverskueligt projekt at komme igang med at strikke, hvis man intet kender til strikkeverdenen i forvejen, men det gjorde jeg heller ikke selv, da jeg startede, og på kun 2 måneder havde jeg alligevel både formået at strikke et halstørklæde, en hue og en trøje til Charlie.

I det her indlæg vil jeg gerne fortælle lidt om, hvordan jeg selv lærte at strikke, og ud fra mine egne erfaringer forsøge at lave en lille strikkeskole om, hvordan man som nybegynder kan kaste sig ud i at lære og strikke.

Jeg er i den anledning teamet op med Rito.dk, som forhandler et rigtig stort udvalg af strikkegrej og garn. Noget jeg nemlig savnede rigtig meget som helt nybegynder i strikkeverdenen var dels en guide til, hvordan jeg kom igang, dels et begynderkit med de helt basale strikketing, så jeg bare kunne komme igang, og ikke skulle bruge så meget tid på at tage stilling til, hvad jeg skulle indkøbe.

Derfor har jeg i samarbejde med Rito.dk udviklet et begynderkit til den helt nye strikker, som du kan finde lige her. Til begynderkittet har jeg udviklet en nem opskrift på en scrunchie, som du kan downloade helt gratis lige her (du kan også finde opskriften til download i bunden af mit indlæg). Hvis du køber begynderkittet hos Rito.dk, kan du kaste dig ud i at lave din egen scrunchie med det samme og forhåbentlig samtidig bygge fundamentet til meget andet fremtidig strik.

Inden jeg kommer nærmere ind på, hvordan jeg selv greb det an med at starte med strik, vil jeg fortælle lidt mere om, hvad begynderkittet indeholder og samtidig forhåbentlig give en lille indsigt men meget basal indsigt i nogle begreber, som man skal kende for at begynde at strikke.

Scrunchien på billedet bliver strikket i en tråd Hjertegarn merinould.

Begynderkittet indeholder følgende:

  • 3 nøgler garn i merinould i valgfri farve til din scrunchie
  • 1 rundpind 4 mm, 60 cm
  • Sæt med maskemarkører
  • 1 stor synål

Du skal selv sørge for en hårelastik eller bred elastiksnor til projektet.

Jeg har valgt garn i merinould til begynderkittet, fordi jeg ikke kan lide at strikke i andet end naturprodukter selv, og fordi at merinould er et blødt og medgørligt garn, som er godt til nybegynderstrik.

En rundpind er bare to strikkepinde i træ med en wire mellem pindene. 4 mm betyder, at pindene er 4 mm tykke, og 60 cm betyder, at længden fra pindespids til pindespids er 60 cm i alt. Man kan få rundpinde i alle mulige tykkelser og længder, og når man køber en strikkeopskrift, så vil der altid stå, hvad det anbefales, at man bruger til projektet. Forskellige typer af garn passer desuden sammen med forskellige typer af pinde, og typisk vil der på garnets banderole stå, hvilke pinde der anbefales til projektet. F. eks. står der på det garn, som fås i begynderkittet, at det bl.a. passer til pind 4 mm, og derfor er der en rundpind i den tykkelse med i kittet. Jeg har valgt, at rundpinden i begyndersættet er en Knitpro Symfonie, fordi jeg synes, at det er en rigtig god pind at strikke med, da den er let og arbejdet glider nemt henover den. Nogle er glade for metalpinde, hvor jeg er mest til træ, men det er en smagssag, og det finder du helt sikkert ud af undervejs.

En maskemarkør er en lille plastikdims, som bruges til at sætte på sine pinde for at markere noget som hjælp i arbejdet. Det kan f.eks. være omgangsstart, så man kan holde styr på, hvornår man er tilbage ved start, og derved starter på en ny omgang. Når man kaster sig ud i at strikke f.eks. en trøje, vil de små maskemarkører hjælpe til at markere, hvor man f.eks. skal lave udtagninger (strikke trøjen større).

Når man strikker, kommer man ikke uden om at hæfte ender, hvilket indebærer, at man syer de løse garnender, der opstår i arbejdet når man starter og slutter på en garnnøgle, fast i sit strik på indersiden. Det skal man bruge en stor synål til, og derfor følger en sådan også med i begynderkittet.

Der findes en masse andet strikkeudstyr, og når man først bliver bidt af at strikke, er det virkelig lækkert med ordentligt udstyr. Jeg vil dog ikke gøre forvirringen større for nybegyndere ved at skrive mere om udstyr her, for det er umuligt at lære alt på en gang. Måske kan jeg lave et supplerende blogindlæg på et senere tidspunkt med tips til udstyr.

Det gode ved begynderkittet er, at du får præcis det med, som du skal bruge for at strikke dit første projekt – du skal kun selv supplere med en hårelastik. På den måde kan dit fokus være på at starte med at lære at strikke fremfor at skulle dyrke hele strikkegrejsverdenen, som kan være ret uoverskuelig at sætte sig ind i som det første.

Og hvordan kommer man så helt præcist igang med at strikke?

Som jeg nævnte længere oppe, så kan det virke rigtig uoverskueligt at komme igang med at strikke, når man både skal lære et helt nyt håndværk og et nyt fagsprog at kende. Da jeg startede med at strikke i efteråret 2019 brugte jeg utroligt lang tid på Google og YouTube, og jeg savnede i det hele taget en kort og overskuelig intro til bare at begynde på et lille strikkeprojekt, så det vil jeg forsøge at komme med her.

Elliots tørklæde er strikket i en tråd baby merinould. Et rigtig godt begyndergarn.

Når man strikker, skal man altid starte med at slå masker op, hvilket betyder, at man laver løkker på sine pinde af garn, som man kan strikke i. Jeg er meget stor fan af Kimmie Munkholms videoer, og her har hun en rigtig fin video af, hvordan slår masker op.

Når man har slået sine masker op, skal man strikke dem, men inden skal man samle sit garn på rundpinden. Det har Kimmie lavet en udmærket video om her.

Der findes flere forskellige måder at strikke masker på, men den allermest almindelige måde er ved at strikke retmasker eller også kaldet “at strikke ret”. Kimmie har lavet endnu en god video til at lære at strikke retmasker lige her.

Det første jeg strikkede, var et tørklæde til Elliot, hvor jeg på rundpind strikkede frem og tilbage på pindene i ret, og altså ikke rundt på rundpinden, som jeg klart kan anbefale, at man som nybegynder gør. Som du kan se, fik tørklædet et “bølget” udtryk, for sådan ser retmasker ud, når de strikkes frem og tilbage på en pind.

Strikker man derimod rundt på en rundpind i ret, så får man et “mønster” kaldet glatstrik. På den ene side ligner mønsteret et slags ribmønster, mens det på den anden side ligner de bølger, du kan se oven for på billedet af Elliots tørklæde. I min opskrift på begynder scrunchie strikkes der også blot retmasker, men rundt på rundpind (dvs. glatstrik).

Langt de fleste begynderopskrifter, hvor der strikkes rundt på rundpind, holder sig til glatstrik, så man kan komme rigtig langt ved at starte med bare at lære at strikke retmasker. Jeg kan klart anbefale, at man på sit første strikkeprojekt holder sig til kun at strikke retmasker, for det er i sig selv en ny teknik at lære, og samtidig skal man på sit begynderprojekt også lære nogle andre ting, såsom at slå masker op, måske skifte garn undervejs, lukke af for ens strik og hæfte ender.

At lukke af for ens strik betyder, at man til sidst i sit projekt lukker maskerne, så de ikke kan løbe op. Jeg bruger selv og anbefaler den såkaldte elastiske aflukning, da den er nem og god.

Som jeg allerede har skrevet længere oppe, så indebærer det at hæfte ender, at man syer de løse garnrester ind i sit strik, så de ikke løber op igen.

Charlies hue er strikket i en tråd baby merino uld.

Når man har klaret sit første nybegynderprojekt med strik af retmasker, er det en rigtig god ide at lære at strikke vrangmasker. Vrangmasker indebærer en anden strikketeknik end retmasker, og de giver også strikket et andet udtryk.

Når man lærer at strikke vrangmasker, kan man lave det såkaldte ribmønster, hvor man skiftevis strikker en ret, en vrang, en ret, en vrang osv. Ribmønster giver det udtryk, som du kan se på kanten af Charlie hue på billedet, og det bruges meget ofte til halskanten på trøjer, ærmekanterne og forneden på en trøje.

Kimmie Munkholm har lavet en fin video om vrangmasker lige her .

Det andet projekt jeg strikkede, var en hue til Charlie. Jeg brugte en god begynderopskrift fra Lillesvend, som kan findes her, og så tilføjede jeg selv rib – så modig var jeg nemlig. Det skal dog lige siges, at huen på billedet oven over er mit andet forsøg på en hue med rib. Den første blev simpelthen så grim, at den fik min mor! Anyway, det gode ved at gå videre med en hue som begynderprojekt nr. 2 er, at du så lærer at strikke vrangmasker og ribmønster, og at du stifter bekendtskab med indtagninger.

Indtagninger er det man laver, når man ønsker at gøre et strikkeprojekt mindre, f.eks. en hue, som jo gerne skal gå mere og mere ind i toppen. Indtagninger kan strikkes på forskellige måder, men den mest nybegyndervenlige er den som kaldes “2 ret sammen”, og som Kimmie har lavet en rigtig god video om her.

Charlies Novice Sweater Junior er strikket i en tråd mohair – ikke det bedste begyndergarn måtte jeg erfare.

Mit tredje strikkeprojekt var en trøje i mohairuld til Charlie. Jeg kan ikke anbefale, at man som nybegynder kaster sig ud i mohairgarn til sin første trøje, da den “hårede” kvalitet gør det rigtig svært at se sine masker. I stedet kan jeg anbefale dette merinouldsgarn fra Hjertegarn.

Charlies trøje er strikket efter PetiteKnits Novice Sweater Junior, som kan købes lige her.

Jeg er generelt rigtig glad for PetiteKnits opskrifter, da Mette – som står bag – er den bedste designer i forhold til begyndervenlige opskrifter, som jeg er stødt på endnu. Hendes opskrifter kommer med sværhedsgrader, og Kimmie har lavet videoer til næsten alle opskrifter, så man bliver virkelig holdt fint i hånden, hvis man køber begynderopskrifter derfra.

En simpel trøje er et godt nybegynderprojekt af den årsag, at man også lærer at lave udtagninger, hvilket er det modsatte af indtagninger, hvor man gør sit strikkeprojekt større. Til Novice Sweater har Kimmie lavet en video til udtagningerne, som kan ses her.

Man lærer desuden at sætte masker fra til ærmer, og at samle masker op til ærmer, hvilket et to essentielle teknikker i forhold til at strikke trøjer. Kimmie har selvfølgelig også lavet fine videoer specifikt til Novice Sweateren til disse to teknikker, som kan findes på hendes YouTube-kanal.

Min Mors Flæsebluse er strikket af en tråd reloved merino og en tråd silk mohair fra Smuksak garn, som har kvalitetsgarn til rigtig gode priser.

Efter at jeg havde strikket et tørklæde, et par huer og en trøje til Charlie kastede jeg mig ud i mit allerførste egoprojekt (betegnelse for strik til en selv). Det blev til Mors Flæsebluse fra A Nordic Knitting Tale, som blev færdig præcis til min 28. års fødselsdag, ca. 4 måneder efter, at jeg lærte at strikke første gang.

Den var ikke udpræget nem at strikke på grund af flæsen, men det var ikke umuligt, og da jeg mestrede at slå masker op, strikke rundt i glatstrik, strikke ribmønster, lave ind- og udtagninger samt at lukke af, så var det faktisk ikke det værste at lære at lave den såkaldte vrangrille til flæsen, selvom jeg skulle tænke mig godt om.

Efterfølgende er der hoppet mange projekter af mine strikkepinde, både til mig selv, drengene, familie og venner. Jeg har altid gang i et eller flere projekter, og jeg er begyndt at have en vis selvtillid og tiltro til mig selv i forhold til, at jeg altså kan strikke og forstå opskrifter, som for mig klart har været det sværeste. Ikke alle opskrifter er lige læsevenlige.

Charlies Lykke Jumper Kid er strikket i to tråde Filcolana Arwetta, en skyblå og en lyseblå. Det giver et fint farvespil, og garnet et godt til sommestrik, da det er en blanding af uld og bomuld.

Mit seneste projekt har været Lykke Jumper Kid, som jeg teststrikkede for Spektakelstrik.

At være teststrikker indebærer, at man tester en strikkeopskrift for en strikkedesigner inden opskriften bliver frigivet. På den måde kan eventuelle fejl opdages inden, at opskriften bliver sat til salg.

Mie – som står bag Spektakelstrik – er min yndlings strikkedesigner, for hun laver bare de flotteste designs, og hendes opskrifter er også til at forstå. Jeg har mange af hendes opskrifter købt og klar til både mig selv og børnene.

Hvis du efter at have tygget dig igennem mit relativt lange strikkeindlæg tænker, at du aldrig lærer at strikke, fordi du ikke forstår halvdelen af det, du har læst indtil videre, vil jeg bare lige sige, at du skal fatte mod og tro på dig selv. Rom blev ikke bygget på én dag, og slet ikke når man skal lære et håndværk. Jeg vil vove at påstå, at alle med lysten til at lære at strikke, kan lære at strikke. Jeg er selv jordens mest utålmodige menneske, og jeg har absolut ingen stor forhistorie med håndværksmæssige evner, men alligevel formåede jeg at lære at strikke.

5 gode råd til at komme igang med at strikke nu!

For lige at give dig modet til at lære at strikke tilbage, vil jeg opsummerende komme med mine 5 bedste råd til at lære at strikke som en afslutning på indlægget om begynderstrik:

Dramavest fra Spektakelstrik. En rigtig god begynderopskrift på en varm vest.
  1. Køb en startpakke med udstyr til et simpelt begynderprojekt, f.eks. begynderkittet fra Rito.dk, som du finder her.
  2. Vælg et simpelt og overskueligt begynderprojekt, f.eks. begynder scrunchien, som du finder opskrift på her, og udvid derefter din læring med flere teknikker.
  3. Se videoer på YouTube af alle teknikker. Du kan med fordel sætte hastigheden på videoerne ned. Det er vidst klart med dette indlæg, at jeg meget varmt anbefaler Kimmie Munkholms videoer.
  4. Læs lidt op på de forskellige strikkebegreber og teknikker – det har du sådan set gjort ved at læse mit indlæg her.
  5. Meld dig ind i et par strikkegrupper på Facebook, hvor du kan få råd og vejledning. Der er SÅ mange dygtige strikkere derude, der altid er villige til at hjælpe. Jeg bruger selv strikkegrupper meget.

Og til slut vil jeg bare sige, at der næsten ikke findes en federe følelse, end at skabe noget med egne hænder, herunder at kunne forære noget væk, som man har lagt så meget tid og kærlighed i.

Al held og lykke med dit strikkeeventyr, og hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at stille dem her i kommentar eller sende mig en på DM på Instagram (@emmakatrine.c).

Hvis du vælger at strikke min scrunchie, vil jeg rigtig gerne se dit færdige resultat, og du skal være velkommen til at dele det på Instagram under hashtagget #begynderscrunchie.

Kh. Emma Katrine

En scrunchie strikket ud fra min egen opskrift på ‘begynder scrunchie’ med tilføjelsen af strikkede popcorn.

DIY flisekube

Resultatet af en forlænget weekends arbejde

Hjemmelavet flisekube som sofabord i vores stue

Fra inspiration til flisebord

Jeg har længe ledt efter det perfekte sofabord til vores stue men uden at finde det. Jeg tror, at vi har været gennem mindst 3 sofaborde, i de snart 3 år, vi har boet i huset.

En aften sad jeg og kiggede boliginspiration på telefonen på Instagram, da jeg faldt over de fineste fliseborde lavet i kubeform. Men av, de kostede hurtigt 2.500 kr. plus. Jeg skrev derfor straks til min veninde Miaamalie (@miaamaliesj), om vi ikke skulle lave et sammen, og få dage efter stod vi en fredag formiddag ude i Bauhaus for at handle ind til to stk.

Jeg har ikke de præcise tal, for hvor meget vi endte ud med at give pr. flisekube, men jeg tror, at det var omkring 600 kr. pr. stk. for både materialer og værktøj.

Det tog et par timer fredag at handle, det meste af lørdagen til at lave trækasserne og sætte fliserne på, og lidt af søndagen at vaske flisekuberne og sætte fødder på. Altså et lille forlænget weekendprojekt!

Også for DIY-amatører!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke er særligt handy, og at Miaamalie heller ikke er meget bedre hjulpet i den retning end jeg er. Men inden du bliver for skræmt af tanken om at bygge en flisekube helt selv, så klarede vi det altså helt selv (med lidt telefonhjælp fra min far). Vi forborede muligvis et par huller med boret drejende den forkerte vej, men hey, der kom stadig hul, og da vi opdagede, hvilken vej boremaskinen skulle dreje, så gik det hele meget nemmere!

Mens jeg valgte at lave et sofabord, valgte Miaamalie at lave et sengebord. Se hvor fint det er i hendes soveværelse!

Indkøbslisten – what to get

Vi valgte som nævnt at handle i Bauhaus, mens vi købte enkelte dele værktøj i Jem og Fix, fordi det var lidt billigere.

Du bestemmer selvfølgelig selv størrelsen på dit flisebord, og den letteste måde at beslutte sig om størrelsen er egentlig at overveje dit behov og hvilke fliser, du ønsker. Herefter kan du ud fra fliserne størrelse og ønskede placering regne dig frem til, hvor store mdf-plader, du skal bruge til kuben. Husk også at beslutte dig for, hvor bred din fuge skal være, da der også skal indregnes plads hertil. I de fleste byggemarkedet skær de mdf-plader på lige de mål, du ønsker, så den del er nem nok.

Indkøbslisten i dette indlæg er tilpasset de borde, som Miaamalie og jeg lavede:

Hvis du ønsker en flisekube i samme størrelse som min (med 15 x 15 fliser) skal du købe 5 x 12 mm mdf-plader i følgende mål:

  • 2 x sideplade i 46 cm x 60 cm
  • 2 x sideplade i 43,6 cm x 60 cm
  • 1 x topplade i 46 cm x 46 cm
  • 2 kasser 15 cm x 15 cm fliser (mine var de billigste med glans fra Bauhaus til under 100 kr. kassen)

Hvis du ønsker en flisekube i samme størrelse som Miaamalies (med 9,7 cm x 9,7 cm) skal du købe 5 x 12 mm mfd-plader i følgende mål:

  • 2 x sideplade i 41 cm x 51 cm
  • 2 x sideplade i 38,6 cm x 51 cm
  • 1 x topplade i 41 cm x 41 cm
  • 1 kasse 9,7 cm x 9,7 cm fliser (Mias var de billigste fra Bauhaus i mat hvid til under 150 kr. for en kasse)

Herudover skal du bruge følgende ting til 1 x flisekube:

  • Værktøj: Murerske, tandspartel, gummispartel og murersvamp.
  • LIP Multi Fliseklæb “fleksibel” (køb det, du selv blandet, det er nemt nok og billigere).
  • LIP Multifuge (vi valgte sort, men det fås i flere farver).
  • Flisekryds 4 mm (medmindre du vælger små fliser, som sidder fast sammen, så de er lige til at sætte op).
  • Arbejdshandsker.
  • 3 billige plastikspande (1 til klæb, 1 til fuge og 1 til rengøring).
  • Trælim til siderne på din kube.
  • Pakke med 25 træskruer med undersænket hoved 3,5 x 30 mm.
  • Fødder til din flisekube.

How to:

Step 1 – forbor pladerne

Du skal starte med at forebore de to største af dine sideplader som vist på min fars flotte tegning her samt forbore topladen.

Der skal være 3 forborede huller på sidepladerne og i alt 12 forborede huller på toppladen.

Step 2 – sæt pladerne sammen

Herefter skal du komme trælim på alle pladesider, der rører hinanden, og bore dem sammen med dine skruer. Det er klart nemmest at være to om dette trin, således at en person kan holde to sideplader sammen, mens den anden borer. Til sidst bores toppladen i. Herefter skal kuben tørre i den tid, der er angivet på din trælim.

Step 3 – påfør grunder

Det er en rigtig god idé at komme grunder på din kube, så mdf’en ikke suger al fugtigheden ud af dit fliseklæb. Du kan selvfølgelig bruge almindelige grunder til dette, men du kan også bruge et gammelt murertrick og fortynde noget fliseklæb med vand til en rigtig tynd masse, som du herefter pensler på.

Step 4 – på med klæb!

Når din flisekube er helt tørret, så begynder det sjoveste – påføring af dine fliser! Her skal du med murerskeen påsmøre fliseklæb i et tykt nok lagt til, at du kan køre din tandspartel igennem, uden at du kan se trækassen. Du skal køre nedefra og op i en lige bevægelse med din tandspartel. Du skal lave én side af gangen med både klæb og fliser.

Step 5 – murerdelen

Når du har smurt din første side op, begynder du at sætte fliser på. Hvis du har købt fliser, som “hænger sammen”, sætter du dem bare på, så de passer med sidernes størrelser. Tryk dem godt fast. Hvis du har købt separate fliser, sætter du dem op med dine flisekryds imellem. Tryk dem godt fast. Gør dette på alle sider og lad dit bord tørre efter anvisningen på fliseklæbspakken – forvent en tørretid på hvert fald 24 timer. PS. Det er altid godt med lidt rosé til udendørs arbejde!

Step 6 – påfør fugemassen

Når din flisekube er tør, og du har fjernet eventuelle fugekryds, påfører du din fugemasse med din gummispartel i diagonale bevægelser. Sørg for at dine fuger er godt fyldt ud ved at gå dem grundigt efter og eventuelt påføre mere fuge med din finger, hvor du synes, at der mangler. Du kan udglatte store fuger ved at komme en minimal mængde vand på fingeren.

Step 7 – rens overskydende fugemasse

Kort tid efter, at du har påført din fugemasse (vi ventede maks. 20 minutter, men læs på pakken), skal du begynde at fjerne overskydende fugemasse ved at vride en murersvamp meget hårdt op med koldt vand. Pas godt på din fuge, når du kører svampen over. Du skal skifte vand ofte undervejs. Det er ikke muligt at fjerne al overskydende fugemasse ved dette step, og der må derfor gerne være et såkaldt fugeslør tilbage. På billedet til højre er vi lige begyndt at vaske Miaamalies bord ned. Lad herefter fugen tørre efter anvisningerne. Vores sagde 8 timer.

Step 8 – last touches!

Når din fuge er helt tør, renser du dit bord for fugeslør med din murersvamp og koldt vand. Skift vandet ofte. Sæt herefter enten fødder under dit bord for at skåne dit gulv. Vi købte stiftfødder i metal til vores. Husk at bordet er tungt, og at du derfor ikke skal vælge for små fødder.

Færdigt flisebord!

Når du er færdig med din flisekube, er det bare at begynde at indrette det i dit hjem. Jeg købte selv et par smukke retro glasskåle på et loppemarked til min, mens Miaamalie besluttede sig for at male en væg i sit soveværelse for en lidt større fornyelse.

Jeg håber, at vores lille DIY-guide har været brugbar for dig, og tag os ENDELIG hvis du deler din egen flisekube på Instagram (@emmakatrine.c og @miaamaliesj).

Kh. Emma og Miaamalie

En bil-fri familie

En af drengenes første ture i vores nye Babboe E-big

– Indlægget indeholder reklame.

Et spørgsmål om prioriteter

Hverken mind mand eller jeg har kørekort. Det har ikke som sådan været en bevidst beslutning, at vi ikke skulle have det, men ikke desto mindre, så har ingen af os det. Min mand nåede aldrig at få et kørekort i England, førend han flyttede til Danmark, og dét at få et kørekort herovre, har aldrig været en prioritet for ham. Jeg har reelt været studerende fra jeg fyldte 18 år og indtil januar i år, kun afbrudt af et enkelt år på arbejdsmarkedet for en del tid siden. Så for mig har det heller ikke været en (økonomisk) prioritet at få et kørekort.

Jeg havde en forestilling om, at når jeg blev færdig med jurastudiet, SÅ skulle jeg have et kørekort, og vi skulle have en bil. Bevares, vi er da godt klar over, at det ikke er en livsnødvendighed, men med to små børn tænkte vi, at det var noget, der var værd at prioritere. Sådan blev det bare ikke…

Allerede inden jeg blev kandidat, havde jeg nemlig fået ansættelse som jurist – i København. I indre by. Vi blev hurtige enige om, at det slet ikke kunne betale sig for mig at skulle køre derind i bil, og at jeg derfor skulle fortsætte med at pendle med tog, hvilket jeg i øvrigt havde gjort mange år i forvejen til og fra studie og studiejob i København.

Herefter kom spørgsmålet så, om det så alligevel var nødvendigt, at jeg skulle have et kørekort NU? Det er som bekendt ikke småpenge, man smider efter sådan et kort i dag. Og efter virkelig mange år på SU, blev vi derfor også hurtigt enige om, at vi havde andre ønsker end at prioritere et kørekort, når vi alligevel foreløbig ikke skulle have bil.

Da Elliot blev født i 2015, fik vi en barnevogn. Senere en klapvogn. Da Charlie kom til i 2016, fik vi en søskendevogn. Vi har altid boet i byen eller tæt på, så vi fragtede simpelthen bare drengene frem og tilbage til alt i klapvogn – familiebesøg, ture, vuggestue og børnehave. Ja, det var til tider vådt og koldt. Men vi supplerede med offentlig transport, og jeg har i øvrigt altid tænkt, at det var lidt ligesom, det er med en opvaskemaskine – har man aldrig haft en, så har man ikke så meget i mod at vaske op i hånden.

Vi måtte dog sande efter vinteren i år, at det begyndte at blive lidt tungt at køre to drenge på 2 og 3 rundt i en søskendevogn, og at det jo egentlig også tog ret lang tid for at komme nogen steder. Samtidig begyndte vi at blive lidt trætte af, at meget skulle times efter bybusserne. Men eftersom vi allerede havde besluttet, at vi skulle udskyde både kørekort og bil nogle år endnu, hvad skulle vi så gøre? For os blev svaret en ladcykel – selvfølgelig på el.

Mig og Elliot på vej ned i byen efter lørdagsblomster

Ladcykel-junglen

Efter beslutningen om en ladcykel var taget, stod vi “kun” tilbage med den opgave at finde den rette, og tro mig – det var faktisk ikke særligt nemt. Der er nemlig rigtig meget, man skal tage stilling til, når man skal købe en ladcykel, og der er virkelig mange modeller på markedet og ikke mindst mange forskellige erfaringer fra folk heromkring.

Et godt sted at starte (fandt vi ud af), var om den skulle være med eller uden el. Det var en ret nem beslutning for os, eftersom vi ikke har bil, og vi bor i en ok bakket by.

Herefter kom spørgsmålet om, hvor stor den skulle være, og hvad den skulle kunne. Vi blev ret hurtigt enige om, at vi prioriterede en stor ladcykel. Både så den kunne vokse med drengene, men også så vi kunne bruge den til en masse andre ting – dagligvareindkøb, byggemarked, planter osv.

Fordi vi er nogle forsigtige typer og heller ikke bor i Københavns crazy cykelkaos, så prioriterede vi heller ikke, at cyklen skulle kunne tilte mv., hvilket er nogle funktioner, der normalt koster en smule mere.

Det førte os videre til det næste spørgsmål – nemlig prisen. Hvor meget skulle vi ofre på vores ladcykel? Ved at Google fandt vi ud af, at man kan få ladcykler med el fra ca. 10.000 kr. til + 30.000 kr. Hvorfor var der så stort et spænd? Vi var ret meget i vildrede på dette tidspunkt. Derfor meldte vi os ind i en Facebook-gruppe for ladcykel-entusiaster, og her var meldingen rimelig klar – pris og kvalitet hænger i den grad sammen, når det kommer til ladcykler.

Vores valg

Efter at have læst rigtig mange indlæg på Facebook med folks erfaringer, guides til ladcykler, test af ladcykler og efter at have spurgt rundt hos familie og venner, som allerede var ejere af ladcykler, stod Babboe tilbage som det mest anbefalede mærke, der samtidig passede til vores overvejelser om behov og budget.

De anbefalinger, som vi modtog, lød bl.a. på, at Babboe var fin kvalitet til en fornuftig pris, at de havde en god service, og at deres cykler kunne serviceres ved stort set alle cykelhandlere. Det er nemlig en vigtig ting at have med i sine overvejelser, altså om man kan få lokale serviceeftersyn, og om det er nemt at få reservedele til sin ladcykel.

Efter en god vejledning fra Babboe selv, endte valget på deres E-big model. Det er ikke deres allerstørste model, men den passede perfekt til vores tanker om at kunne rumme børn, indkøb , en klapvogn osv. Jeg var i øvrigt også ret begejstret for det fine lidt retro-agtige look, som cyklen har.

Søndagsudflugt til Strandparken

Tre måneder senere

Nu har vi snart haft vores Babboe i 3 måneder. Og kan man så finde følelsen af “bil-frihed” i en ladcykel med el? Svaret er JA for vores vedkommende. Livet som bil-fri familie er blevet meget nemmere de sidste 3 måneder.

For det første er vores aflevering og hentning af drengene i vuggestue og børnehave blevet mere end halveret tidsmæssigt. Hvor vi før gik i klapvogn med dem, og det tog ca. 15-20 minutter at komme til børnehave og det samme hjem igen, tager det nu ca. 7-8 minutter at cykle. Ja, min mand og jeg bliver stadig våde, når det regner, men altså, det er bare ikke et så stort et problem, da det kan imødegås med fornuftig påklædning.

For det andet oplever vi en spontan grad af frihed, som vi ikke havde før. Dét at cykle ud i nærmeste byggemarked, som før ville have taget en krig med klapvogn eller bus, tager nu 15 minutter, og derfor er det ikke længere uhørt, at vi på en fridag nu får ordnet mange flere projekter i huset og haven end før, hvor det hele helst skulle være planlagt i forvejen.

Den frihed kommer også til udtryk på mange andre måder. F.eks. når jeg
er alene med drengene hver anden weekend, når min mand arbejder, er det blevet så meget nemmere for mig at tage på tur med drengene til skoven, stranden mv. eller ned for at besøge mormor eller venner. Bare ud i cyklen og afsted, og hjem igen når det passer os. Jeg tænker, at det må være lidt sådan det føles at have en bil?

Vi har i de 3 måneder, vi har haft vores Babboe, ikke haft en finger at sætte på den. Den har kørt upåklageligt og bestod sit 2-måneders serviceeftersyn med glans. Vi har kørt byggematerialer, planter, massere af børn og til og med mormor rundt i den til stor fornøjelse for os alle. Det er helt sikkert, at vi den dag, vi endelig får en bil, beholder vores ladcykel som en slags bil nr. 2.

Og så vil jeg da selvfølgelig også lige slå et slag for miljøet i samme omgang. Selv hvis man har en bil, men går med overvejelser om en bil mere, så vil man skåne miljøet ved at vælge en ladcykel i stedet. Og kan man som os godt undvære en bil, så er en ladcykel det oplagte miljøvenlige alternativ for børnefamilien.

Hvis du har spørgsmål til dét at købe en ladcykel eller specifikke spørgsmål omkring vores Babboe, er du velkommen til at skrive en kommentar her eller sende en DM på Instagram.

Link til vores ladcykel findes lige her.

Kh. Emma Katrine

Påskesjov med æg på ingen tid! 🐣

Påskeæg med børnetatoveringer

Dekorative påskeæg med børnetatoveringer

Vi var i Lalandia weekenden over med drengene og vores gode venner, og derfor har vi ikke haft tid til at hverken købe ind til eller lave flotte malede æg, som vi plejer. Skidt pyt ærligt talt, vi har jo hygget på en anden måde!

Indlægget indeholder reklame.

Drengene skulle dog selvfølgelig ikke snydes for en lille æggejagt i haven med dertilhørende lille påskefrokost. Derfor lavede jeg nogle fine påskeæg ved hjælp af tatoveringer fra Ducky Street. Det var super nemt og tog maks. 3 minutter længere end selve kogetiden på æggene.

Fremgangsmåden er følgende:

– Kog hårdkogte æg.

– Klip tatoveringer ud og placér dem på æggene med en våd klud.

– Færdig.

Ud over at gøre sig fint som påskeæg tænker jeg, at de vil være et hit i madpakkerne eller til børnefødselsdagen i vuggestuen med fx cirkus-tatoveringer eller andre yndlingsmotiver.

Jeg bestiller altid drengenes børnetatoveringer fra Ducky Street, dels på grund af deres fine udvalg, dels fordi de holder rigtig godt, samtidig med at de ikke indeholder noget ‘skidt’.

God påske 🌾

Kh. Emma Katrine

Børneværelse med farver

Dregenes deleværelse er altid genstand for så fin respons på Instagram, når jeg deler billeder derfra, og det gør mig bare så glad, at I kan lide det! Det er uden tvivl et af husets mest vigtige rum, for det betyder rigtig meget for os, at drengenes værelse er deres og indbyder til både leg, hygge og ro.

I det her indlæg vil jeg dele mine tanker omkring indretningen af værelset med jer og fortælle lidt om, hvor de forskellige ting i rummet kommer fra, og hvorfor vi har valgt dem.

Indlægget indeholder reklame.

Køjeseng med plads til leg

Drengenes huskøjeseng er bygget efter egen tegning.

Vores hjemmetegnede huskøjeseng bliver der altid spurgt rigtig meget ind til, når jeg deler billeder af drengenes værelse. Vi valgte at få lavet en køjeseng til dem allerede da Charlie var baby og Elliot var 1.5 år, fordi vi vidste, at de skulle dele værelse i mange år. Drengene er jo virkelig tæt på hinanden med kun 18 måneders aldersforskel, og vi synes, at det er både hyggeligt og praktisk, at de deler værelse. Vi bliver ofte spurgt, om den ene ikke vækker den anden osv., men det er sket yderst sjældent.

Min far tegnede sengen for ud fra vores ønsker. Oprindeligt blev den tegnet med skuffer neden under til opbevaring, men det fragik vi i sidste øjeblik, og det var faktisk rigtig heldigt, for da vi flyttede fra vores gamle andelslejlighed og ind i huset, så måtte vi skære lidt af benene for at få plads til sengen, da loftet på 1. sal i huset var lavere end lejlighedens.

Elliot flyttede ind i underkøjen allerede, da han var 1.5 år. Da vi flyttede ind i huset, og Elliot var knap 3 år, og Charlie knap 2 år, kom Elliot op i køjen øverst, og Charlie flyttede ind nederst. Det har fungeret super fint. I dag er de begge over alt i sengen og kravler nemt op og ned.

Vi gav ca. 1.500 kr. for sengen inklusive levering. Det er værd at forsøge at Google “huskøjeseng” eller “husseng”, såfremt man ønsker en seng magen til drengenes, da flere fremstiller lignende senge på bestilling.

Hygge med bløde tekstiler

Et blødt gulvtæppe for at skabe hygge

Gulvene i vores hus er muligvis lige så gamle som huset selv – 100 år i 2019. Det bærer særligt plankegulvene på drengens værelse præg af, idet de gennem mange års slid er blevet bløde og giver lidt efter visse steder. For at undgå at træet skal få sprækker, har vi derfor prioriteret et stort, lækkert og blødt gulvtæppe på værelset, som samtidig bringer en hyggelig bohome-agtig stemning til rummet.

En del af interiøret på drengenes værelse er af tekstil, da det bringer en blød, hyggelig varme til rummet. Et børneværelse skal i min optik være dekorativt og indbyde til leg, men det skal samtidig også være harmonisk og behageligt at sove i, da det også er et soverum. Den fine lille blad-ranke er fra LilleOktober på Instagram. Alfons Åberg er både en stoleforhøjer, en lille siddepuf og en dekorativ pude, og han forhandles hos TeddySit.

Indretning med personlighed

Vi synger ‘Jeg ved en lærkerede’ hver aften

Jeg elsker indretningsdetaljer med historie og personlighed. Siden Elliot var lille baby, har jeg sunget vuggevisen ‘Jeg ved en lærkerede’ for ham, og Charlie har derfor også fået den sunget hver aften, helt fra han lå inde i min mave. Den fine plakat fra TinyTails bringer liv til visen gennem illustrationen, og drengene kan relatere til plakaten gennem vores lille sangritual.

Det er desuden ingen hemmelighed, at jeg har en svaghed for trælegetøj – det er både smukt og funktionelt. Trælegetøjet på billedet er fra dygtige Ella & Frederik, bortset fra Kay Bojesen aben selvfølgelig, som vi har givet hver sin af i dåbsgave.

Bogen ‘Der var engang – for de yngste’ læser vi hver aften i. Den var en gave fra mormor til Charlie, og der er gode klassikere som Bukkebruse, Niels hjælper mor, Kalles nye kasket samt rim og sange i.

Karlekammerskabet, som det hele står på, blev fundet på Den Blå Avis inden vi købte huset og sat i stand med en gang maling og hjemmelavede hylder. Det huser begge drenges garderobe uden problemer.

Planter på børneværelset

Planter skaber liv og bedre indeklima

Alle ved at planter er både dekorative og med til at skabe et bedre indeklima, men i “traditionel” indretning ser vi dem sjældent anvendt i børneværelser. Det er en rigtig skam, for der er næsten ikke noget vigtigere sted at have et godt indeklima end der, hvor ens børn sover. Der er 3 planter på drengenes værelse, som alle er placeret strategisk uden for rækkevidde, for det kan selvfølgelig være rigtig spændende at lege gartner, når man er alene oppe på sit værelse. Den ene plante står på en fin hylde fra Oliver Furniture, og de to andre hænger i vinduet, som det kan ses på næste billede. Alle planterne er fra Hello Nature, som leverer planter fra deres webshop til hele landet.

Langt det meste af drengenes legetøj har vi nede i stuen, da de oftest vil være, hvor vi er, men de har også en del på børneværelset. For at skabe ro i forhold til, at rummet også bruges til at sove i, står kun udvalgt legetøj fremme mens det andet er let tilgængeligt opbevaret i fx kurve på gulvet.

Den fine og dekorative løveplakat er fra leoleo, et lille familieejet brand, som laver de flotteste sager til de små centreret omkring deres ikoniske løve.

Fra babyseng til hyggesofa

Genbrug af Charlies gamle Yomi bed

Charlies gamle Yomi-seng fra Sebra var alt for fin til at komme videre, da han gik over til at sove i køjesengen, og derfor tog vi siden af for at give den nyt liv som en hyggesofa på værelset. Den bliver brugt hver aften, når vi læser godnathistorie og nogle gange også af overnattende små gæster.

Plads til at pusle

En rolig pusleplads til hyggelige stunder

Vi bruger stadig puslebord til Charlie, primært efter bad. Det er hyggeligt at få ham op i øjenhøjde, når han bliver tørret og smurt ind i lotion. Selve puslepladsen er relativt rolig i farvene, fordi fokus skal være på vores relation, når den bruges, og ikke en milliard andre ting.

Puslebordet er fra Ikea med et lille hack i form af nogle store, pastelfarvede keramikhåndtag fra Anne Black. På den måde er både bleer, vådservietter og diverse plejeprodukter lige ved hånden men pænt gemt af vejen. De fine trækasser på væggen er malet i samme farve som selve væggen og indeholder en blanding af legetøj og pyntegenstande.

Tips til indretning af børneværelset

Farver i indretningen gør glad

Hvis du er lige så vild med farver i indretningen, som jeg er, og du gerne vil have flere af dem ind på børneværelset, så kommer mine bedste bud til det her:

Vælg farver, der gør dit barn og dig selv glad. Bare husk at tænke over, hvis rummet også skal bruges som soverum, at farverne ikke bliver så overvældende, at det kan blive svært at falde til ro i rummet.

Tænk ikke så meget over, om farverne “passer” sammen, men mere om tingene harmonerer sammen i rummet. Det er et børneværelse – børn elsker farver, og de fleste farver passer heldigvis fint til hinanden. Vi har fx både beige, grøn, orange, blå, rød, sort, træ, grå, gul og hvid i rummet, men ingen af farverne er mere dominerende end de andre.

Tænk på jeres historie og traditioner, når I skal skabe detaljer på værelset fx ved valg af plakater.

Tænk også praktisk – rummet skal kunne bruges nu og i fremtiden, så vælg gerne børnemøbler, der med tid kan få en anden funktion på værelset, fx som vores hyggesofa eller puslekommode.

Jeg håber, at du kunne lide min lidt mere uddybende gennemgang af vores børneværelse. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive en kommentar eller sende mig en DM på Instagram.

Kh. Emma Katrine

Velkommen 🌞

til EMMA KATRINE . 

Som I sikkert har bemærket, så har jeg altid skrevet på engelsk på min Instagram (@emmakatrine.c).

Årsagen til dette har navnlig været, at min mand jo er englænder, og at jeg synes, at hans familie skal have mulighed for at følge med i profilen på lige fod med min familie, da jeg deler en del omkring vores sønner på profilen.

Selvom jeg elsker det engelske sprogs mangfoldighed og finurligheder, så savner jeg at skrive på dansk.

Mens Instagram altid vil være mit primære medie, så savner jeg også at få lov til at skrive nogle længere men stadig overskuelige og relevante indlæg engang imellem, og det synes jeg desværre ikke, at Instagram som platform tilbyder på bedste vis.

Jeg savner også at kunne henvise jer til et allerede publiceret indlæg, f.eks. når I spørger om de samme ting på DM. Jeg svarer altid på alle jeres spørgsmål, og jeg elsker at I stiller dem, men det er lettere at kunne sende et link til et uddybende indlæg, end at jeg skal skrive det samme svar mange gange.

Som nævnt vil Instagram altid være mit primære medie, og derfor skal I ikke forvente at blive spammet med daglige ‘se bloggen’ eller click baits fra min side af.

Bloggen her et supplement til min Instagram – for min skyld og forhåbentlig også for jeres 💛

Jeg håber, at I har lyst til at læse med!

Såfremt I har inputs eller ønsker til specifikke indlæg, så er jeg som altid interesseret i jeres mening.

Kh.

Emma Katrine